086558955

31 hans Enke og Datler, og fra 1848 af J. P. Henrichsen, der 1858 opgav Handelen for at blive Kasserer ved Kjøbenhavns ny Gasværk. Chr. Lipke (1824—1847) nuv. Niels Hemmingsensgade Nr. 4, oprindelig Fuldmægtig ved Ørholm Papirfabrik, havde en ret god Forretning, uag­ tet den kun blev drevet med en Karl som eneste Medhjælper. Wilhelm Wansclier, etableret 1833, boede paa Store Kjøbmagergade i Vaisenhusets Gaard (nuværende 44), havde en betydelig Forretning, navnlig med offentlige Kontorer. I Krigen 1848 havde han lucrative Le­ verancer til Hæren, og leverede ogsaa Trykpapir til Adresseavisen*). Boutikslokalerne vare dengang billige, og sin store Forretning drev han med en Kommis og en Karl. Chr. Steen havde oprindelig Boulik paa Børsen, drev først næsten ude­ lukkende Boghandel, dernæst Hjørnet af Pilestræde og Sværtegade 121**) tillige Papirhandel, senere i Kronprindsensgade 8 under Firma Chr. Steen & Søn. B. A. Meyer, først Grosserer 1816—1838, drev senere 1842—64 Papir­ handel i Pilestræde 80 og paa Østergade 42, 1., og senest Løvstræde 8 under Firma B. A. Meyer & Sønf). Sally Friedlamder, etableret 1838, havde været Reisende hos B. A. Meyer, boede til sin Død 1869 i Pilestræde nuv. Nr. 35, i den lille Stueboutik med 1 Fag til Gaden, for hvilken man dengang betalte en Leje af 200 Daler aarligt, og begyndte Forretningen med en Lærling, senere Papir­ handler C. L. Schneider. Trods dette beskedne Apparat drev han en stor Forretning. Det Kjøbenliavnske Publicum var ikke forvænt med Hensyn til Papir, Skriv- og Tegnemateriale, saalænge det var henvist til at kjøbe disse Ting hos Isen- og Urtekræmmere. De indenlandske Papirer vare i Reg­ len tykke og klodsede, og de første Importeurer af fremmede Papirer som Bing og Wansclier fandt strax taknemlige og villige Kjøbere. Den ny Forretningsgren blev hilst med Glæde af Publicum som Afhjælp af et »dybtfølt Savn«. Der indførtes saamange nye Ting, der vakte Interesse, saaledes Staalpennen, der allerede i Trediverne var bragt i Handelen i England og nu langsomt afløste Fjerpennen. Man kan vanskeligt nu forestille sig det Besvær, det har været selv at skulle skære sine Penne, særligt byrdefuldt maa det have været for Lærerne, der skulde besørge dette Arbejde for Børnene. I 1832 blev det første Ark Maskinpapir fa­ brikeret heri Landet, idet Drewsen paa Strandmøllen fik opstillet den første Papirmaskine. I Halvtredserne indførtes Konvoluterne; hidtil havde man sammenlagt Brevene og lukket dem med Oblat. Af mindre tekniske Opfindelser kan anføres Numerateuren, der trykker Pagina, som Lær- .*) Naar Vognen fra Strandmøllen kom ind med Papiret, holdt den et Øjeblik udenfor W., som medgav den en Følgeseddel til Adressecontoret, og dermed var den Forretning elfectueret. *) Ejendommen kaldtes »Fyrtøjet« fordi Steen boede i Stuen og en Vinhandler Staal i Kjælderen. t) Sønnen, Cand. phil. C. A. Meyer, gjorde sig fortjent ved 1848—49 at indrette Fireskillingssubscrip- ■ tionen, der indbragte betydelige Summer til Invalider og Trængende fra Krigen.