086558955

39 død 1855, til Fordel for sine Sødskende. Han holdt af Princip ikke af at modtage Noget i Arv eller Gave. Han hjalp i 1858 to af sine Sødskende til at etablere en Porcellains- handel og indrettede ogsaa for to Cousiner, Frkne. Eygen, der havde Modehandel, et Udsalg af Parfumer og Toiletsager, som han forskrev til dem fra Paris. I 1855 anskaffede han sig et Jernpengeskab, købte i 1856 sin første Obligation paa 1000 Mk. Banco og henlagde senere hvert Aar et større eller mindre Beløb i Obligationer. Andre vil maaske mene, at han burde have anvendt disse Beløb til Udvidelse af Forretningen eller til nye og store Foretagender, men en saadan Evolution var uforenelig med min Onkels Natur og Forudsætninger. Han havde deri baade sin Styrke og sin Begrændsning, at han fandt sig tilfredsstillet ved den langsomme Fremgang. I den Retning lignede han de franske Smaaborgere, der anse det Aar for spildt, hvori de ikke kan lægge et Beløb tilside, indtil de har samlet den atlraaede Sum, for hvilken de kan løskøbe sig fra For­ retningslivets Byrder og ombytte disse med et lille Hus med Have i Omegnen af Paris. Den sidste Tanke var ham heller ikke fremmed, og ofte, naar han vendte tilbage fra sine lange Spadsereture i Byens Om­ egn, fortalte han spøgende, at han havde været ude at »slikke Grunde af«. I 1857 tik Kbhvn. Gasbelysning, og i Febr. 1858 ses det af en Reg­ ning, at der blev indlagt Gas i Boutiken, hvilket for Datidens Hand­ lende maa have været en behagelig Overgang fra Olielamperne. Som lille Dreng fik jeg hver Mandag Lov til at besøge min Onkel og fik derved et Indblik i de Herligheder, som en saadan Boutik rum­ mer for et Barn: Æsker og Omslag med couleurte Billeder, Blyanterne med deres Duft af Cedertræ, og den store Montre med alle de mærke­ lige Smaating. Lærlingen, Harald Moriensen, der i 1857 var bleven Kommis, havde hverken Lyst eller Anlæg til Handelen, men saa meget mere til at samle paa alle Slags Snurrepiberier. Saasnart min Onkel forlod Forretningen, trak han en stor Klædekurv, der stod under Sen­ gen, frem. Heri opbevarede han sine Samlinger af Segl, Mønter, Fri­ mærker, Autografier etc., hvilke naturligvis interesserede mig meget. Naar min Onkel saa kom hjem og saa ham optaget af at polere sine Mønter, blev han ærgerlig og gav knubbede Ord. Han havde i visse Henseender bevaret den rigoristiske Strenghed fra sin egen Læretid. Lærlingen maatte ikke gaa ud eller tænde Lys efter Lukketid, og Mor­ tensen har fortalt, at da denne Befaling en Gang var bleven overtraadt, posterede min Onkel jævnlig sin yngste Broder Carl som Vagt paa For- touget paa den anden Side Gaden. Mortensen kunde fra Boutiken se hans Cigar, som altid sad i et meget langt Rør, lyse gjennem Mørket og — gik saa blot ud gjennem Boutikens Bagdør til Østergade. Da han senere, efter at have ladet sig barbere i nogen Tid, begyndte at anlægge Overskæg, forbød min Onkel ham det med den Motivering, at »han