086558955

40 skulde ingen Abekat have i sin Forretning«. Det er underligt nu at tænke sig, at vore Bedstefædre aldrig bar Overskæg, hvilket dengang blev betragtet som en Prydelse, der var forbeholdt Mililairpersoner. Imidlertid de skønne Mandage i min Onkels Boutik maatte snart op­ høre. Min Faders engang ret betydelige Forretning var ved Pengekrisen 1857 gaaet meget tilbage, og jeg, som var den Ældste af otte Søskende, maatte som 10 Aars Dreng begynde at fungere som Pladsagent i meget lille Format. Denne Virksomhed tillod mig ikke at gaa i Skole, og jeg maatte nøjes med 3 Timers ugentlig Undervisning i alle Fag hos en Student paa Regentsen. Da Confirmationen nærmede sig, omgikkes jeg

med ærgerrige Planer om at om­ bytte min ambulante Tilværelse med en Stilling som »Noget paa et Kontor«. Da derfor min Onkel, som længe havde været kjed af Mortensen, hvem ban desuagtet havde beholdt i elleve Aar, tilbød mig Plads i Forretningen, var jeg grædefærdig over at skulle staa bag en Disk isledetfor, som jeg havde drømt om, at sidde paa en meget høj Kontorstol bag en Pult. Om disse »Storhedsdrømme« fik min Onkel, for hvem jeg havde stor Respect, aldrig noget at vide. Nu 47 Aar gammel og ugift havde han rimeligvis, lige siden jeg som Dreng legede i Boutiken, om- gaaedes med den Tanke at op­ lære mig til sin Forretning, og han vidste bedre end jeg, hvilke gode Chancer der laa skjult i hans Tilbud. Paaske 1863 blevjeg kon­

firmeret og 1. Maj indtraadle jeg som Lærling i Forretningen. Til for- anst. Plan af den gamle Boutik skal jeg forsøge at knytte et Erindrings­ billede af Livet der i Tredserne. Ad en temmelig høj Jerntrappe, der om Vinteren kunde være meget glat, kom man op i en Forstue med Boutik paa hver Side. Gjennem den venstre Fløjdør kom man ind i en meget lille Boutik, hvor hver Tomme Plads var udnyttet til det Yderste. Strax bagved den højre Fløjdør stødte den Indtrædende paa en Stabel “Trykpapir i Baller og mellem denne og Vinduet ragede et i Forhold til sin Bredde urimeligt højt Skab, med fremspringende Montre, op til Lof­ tet. Foran Vinduesfordybningen sad i Skulderhøjde et Brædt, beklædt