086558955

45 gav min Onkel ham 50 Daler. Der blev engageret en ung, rask halv Dags Karl, og Aaret efter blev der lejet et Pakhus hos Major West i Lille Kongensgade. Ogsaa dette gav Luft. -— Under Bogbinderstriken i 1874, der berørte vor allerede den Gang temmelig betydelige Fabrikation af Handelsbøger, maatte jeg udarbejde en ny Priscurant for Bogbinder­ arbejde, og Møntforandringen i 1875, hvor alle Priser bleve reviderede og omsatte i Kroner og Øre, gav ogsaa en Del at bestille. Først i Slut­ ningen af 1874 blev der antaget en Lærling, efter at der det Aar var gaaet for 70,000 Kr. Papirvarer gjennem vore fire Hænder. Allerede i 1873 havde min Onkel givet mig Tantieme, saaledes at jeg foruden min Gage havde 1 % af Bruttoindtægten, og i 1875 blev jeg optaget som Associé i Forretningen. Der blev ikke udsendt Circulaire, da han ikke var nogen Ven af Tryksager og Offentlighed. Kun følgende Avertissement i »Berlingske Tidende« røbede for Verden denne for mig saa vigtige og glædelige Begivenhed. MEMOBANDUM Dags Dato har jeg optaget min Brodersøn og fleraarige Medar­ bejder, Hr. Louis P e t e r s e n , som Associé i min Forretning, der fortsættes under samme Firma, som hidtil. Begge Deltagere underskriver Firmaets Navn. «/. Chr. Petersen, Papirhandler, Kjøbenhavn, den I.Juli 1875. Lille Kongensgade 38. I Interessentskabscontracten blev indført en Bestemmelse om, at der ikke maatte kjøbes Actier for Forretningens Penge. Dette hidrørte fra, at jeg en Gang som ung Mand, tilskyndet af vor Bogbinder, der var Speculant, havde kjøbt Cichorieaktier for mine Sparepenge, hvilket for­ voldte min Onkel, der betragtede disse nye Effecter med den dybeste Mistro, mange Bekymringer for min Fremtid. Efter at han i 30 Aar havde levet en garcon, de sidste 12 Aar med mig som »Sluf«, som han kaldte det, ombyttede vi begge samme Aar denne Tilværelsesform med et Hjems hyggeligere Forhold, idet han i For­ bindelse med sine to Søstre lejede en Lejlighed i Nicolajgade, medens jeg flyttede sammen med min Moder og mine yngre Sødskende. I 1870 maatte vi tage Assistance til Bogføringen, som min den Gang 18aarige Broder Otto*) fra nu af besørgede om Aftenen. De fra Læretidens »Stilleben« opsparede Kræfter fik rigelig Anvendelse i 70ernes »full steam« Periode. Først i Sommeren 1876, 28 Aar gi., opnaaede jeg min første Ferie, en Jyllandstour paa 5 Dage og i 1878 min første Udenlandsrejse til Schweitz i 13 Dage. *) Nu Grosserer Otto Petersen i Firmaet N. F. Høffding.

Made with FlippingBook HTML5