086558955

51 N aar man tænker paa hans næ rmeste Publikum, fo rstaa r man det slet ikke, Slagterne og Madammerne havde jo ikke meget B rug for Papir, og i de dybe Kældere næ rm est ved Petersens Papirhandel, hvor F onnesbech nu bor, laa der kun Hjemsteder for Slagtere og Amagerkoner, de saaka ld te Kaffeskænkerier, hvo r man forøvrigt tjente godt. Kaffeskænker Ø rum havde Raad til a t gøre sin eneste Søn, den senere kendte Læge og Borgerrepræsentant, Professor H. P. Ø rum , til Student, og Madam T relle satte sine ubegavede Børn i Efterslægten, og da den ene af dem a f Vanvare fik Præ lim inæ reksamen, invite­ rede hun alle hans Læ rere paa Kaffe nede i Beværtningen. Ved hver Kuvert laa der en hos Petersen indkøbt Konvolut med zirlig Udskrift, og da de lukkede den op, fandt de en Femdaler- seddel liggende deri, og da de protesterede imod a t tage den med sig, sagde hun, bred og god som hun va r: »Sludder, I kan s’gu meget mere end vi andre, men I tjener saamænd ikke saa meget i et Døgn som Petersen og mig i en Time!« Skønt Læ ­ rerne ikke tog mod Gratifikationen, havde hun Ret; en Læ re r fik den Gang to Mark, det va r 662/3 Øre i Timen, baade P e ter­ sen og hun tjente bedre. Men dette er blot en lille Sidevej for a t komme til, hvad der betingede Louis P etersens Mulighed for a t blive den førende Magt, han va r he r hjemme, og saa kan det m aaske se mæ rke ­ ligt ud, men det e r dog sikkert rigtigt a t begynde bagfra og straks a t citere de kønne Ord, som en a f hans Venner, Profes­ sor K arl L arsen skrev, da han v a r død. De stod i »Berling- ske Tidende«, og de lyder: »I Pap irhand ler Louis P etersen , der under et Ophold paa Voksenkollen forleden afgik ved Døden, og som i Dag blev be­ gravet, h a r vo r By m istet en ejendommelig Skikkelse og vort Samfund en god og nyttig Borger. Det va r karak teristisk for denne Mand, som va r Hovedlederen for et saa betydeligt Handelshus som den gamle I. Chr. Peter- senske Papirforretning ved Nikolaj Taarn , a t han aldrig vilde lade sig kalde Grosserer, men holdt fast ved den saa yderst jævne Betegnelse Papirhandler. B er laa i dette lille T ræ k meget af den solide Tradition og blufærdige Selvfølelse, som Louis Petersen i al sin Gerning og