086558955

52 sit hele Væsen v a r et Udtryk for. Være — ikke synes, kunde han godt have valgt sig til Devise. Han va r en velstaaende Mand og en sparsommelig Mand, hvis strenge Paapasselighed overfor al unødig Udgift kunde m isforstaas a f mange, der handler flot med den Daler, som ikke er deres egen. Han vidste, hvad Penges Værdi vil sige, og gav bo rt a f dem i tusindvis. Han fordrede lidt for sig selv og va r lykkelig ved a t kunne gavne andre. Han tog aldrig en Sag op a f Hensyn til sin egen Person, men virkelig for Sagens Skyld. Ydre Anerkendelse v a r ham lige saa betydningsløs, som det gjorde ham glad a t vide sig paaskønnet a f dem, der kunde be­ dømme hans stille Virken. Louis Petersen, der v a r født i København 8. F eb ru a r 1848, og som ganske ung kom ind i sin Onkel, I. C hr . P etersens Forretning, havde m aa tte t arbejde strengt i de yngre Aar, men dog altid fundet Tid til a t følge sin store T rang til Belæring og Uddannelse paa Om raader udenfor det forretningsmæssige. Han va r en in teresseret og vel belæst Mand, der havde stor Kærlighed til L ittera tu r og Kunst og en levende Deltagelse for nationale og sociale Emner. Af den besindige Virken for vort Sprogs Bevarelse i Nordslesvig h a r han betydelige Fortjenester saa vel som for det materielle og aandelige Livs Trivsel indenfor Danmarks Grænser, som han h a r understøttet uden svageste F o r ­ søg paa a t anbringe sin Person i Forgrunden. Han va r en god dansk Mand, hvis Nationalfølelse aldrig fik noget Skæ r a f Ko­ ketteri eller Reklame. Til Trods for et altid noget skrøbeligt Helbred va r Louis Pe ­ tersen som Forre tn ingsmand overordentlig udholdende og utvivl­ somt i Besiddelse af ægte Købmandstalent. E fter alle Kyndiges Sigende h a r den gamle Forretning, som han efter sin Onkels Død i 1879 overtog, fulgt fortræffeligt med i de forløbne Aars store Udvikling indenfor Faget, paa visse Om raader indtog den afgjort en førende Stilling; Arkitekter, Kunstnere og alle Statens Kontorer, som b ruger det »Statens Papir«, hvis Hovedforhand­ ling Ministeriet i 1888 tillidsfuldt overdrog ham, kunne vidne derom. Og selv i de seneste Aar, hvor det gik kendeligt ned ad Bakke med Louis Petersens Sundhed, svigtede Initiativet ham ikke;