086558955

7 Den borgerlige Selvstændighedsfølelse i København h a r væ ret underkaste t de mærkeligste Kaar, fordi de københavnske Bor­ gere lige fra Roskildebispernes Tid aldrig v a r sikre paa, om de v a r køb te eller solgte, om det nu va r Kongens eller Bispens København, de boede i. Der blev lige til Reformationstiden po­ litisk handlet og sjakre t med Byen; men det ejendommelige og for Byens Borgere karak teristiske er, a t de, hver Gang deres By v a r i Fare , mødte paa P le tten og forsvarede den til det yderste. Og hver Gang sam ledes de i Nikolaj Kirke for a t drøfte, hvad der nu va r a t gøre. Tydeligst a f alt gav dette sig til Ken­ de ved Reformationens Indførelse, da m an flokkedes om H ans T avsens Talerstol der inde. Det va r ikke blot en almindelig Misfornøjelse med den bestaaende katolske Religion, der her gjorde sig gældende, det va r et Krav til selv a t ville herske og bestemme over sit eget Følelsesliv, der giver Borgerskabet Magt til a t væ rne H ans T avsen . Det er Renæssancens kraftige Vilje til a t hævde Personligheden overfor Underkuelsen, der giver sig Udslag paa denne Maade, og det er hverken første eller sidste Gang, a t dette er Tilfældet. Vi ser med Beundring Borgernes Indgriben ved Enevældens Indførelse i 1660. Det er ikke for intet, a t det netop er i Nikolaj Kirke, Borgerne samles til Raadslagning i disse bevægede Dage, og a t det er derfra, Processionen a f tredie Stand d rager over til Slotsholmen for i F lok og Fø lge a t deltage i Arvehyldingen. At den enevældige Konge i sin Kongelov, der v a r hemmelig, grundig snød Bor­ gerne, kunde hverken de eller Nikolaj Kirke gøre for. At det laa den almindelige Bevidsthed nær, a t ved Nikolaj Kirke laa Byens Hjerte, og a t man ikke kan flytte H jertet i en By, saa vi under Kong F rederik den A nden . Han havde, modsa t sin byggeglade Søn C hristian den F jerde , ingen In­ teresse for København; det va r i Følelsen heraf, a t hans kloge S tatholder he r i Byen, C hristopher W alkendorf , søgte a t vinde og virkelig ogsaa vandt Borgerne ved a t koncentrere sin Interesse om Nikolaj Kirke. Han byggede det solide og grund­ murede Taarn, som staa r den Dag i Dag og h a r haft Kræfter til a t bæ re baade det gamle Spir, der faldt i 1795 under den store Ildebrand, og det nye, som Byens sidste Mæcen, B ryg

Made with FlippingBook HTML5