S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

116 KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING skabet, som f. Eks. Forslagene om Rejsestipendier, Boghold, Kontingent­ nedsættelse og Tilskud til Sygekassen. Det blev aldrig nødvendigt at gøre Brug af den Ventil, som § 12’s sidste Satning indeholdt for Udløsningen af en eventuel Uenighed mellem Besty­ relsen og Repræsentantskabet. Forholdet mellem disse tvende Styrelsesled blev altid fredsælt. Repræsentantskabets Opgave var raadgivende, det skulde »bistaa« Bestyrelsen. Dets væsentligste Betydning var da ogsaa den, at det ved sin Sammensætning, alle Lønklasser (undtagen første) repræsenteret, kunde give Bestyrelsens Beslutninger et bredere Relief, dets Virksomhed blev sanktionerende. I det foregaaende Kapitel er Rækken af de vigtigste Sager, som Kom­ munalforeningen arbejdede med i disse syv Aar, opnoteret. Æren for Ar­ bejdet tilkommer dog ikke Kommunalforeningen alene, den maa deles med Gruppeforeningerne. Saadanne Sager som Boligtvangen, Forhandlingsret­ ten, Kirsten Hansen-Sagen var rene Kommunalforeningsprodukter, hvor­ imod Skriversagen, Feriesagen og alle de mange personelle og lokale Sager først havde faaet deres grundige Behandling i Gruppeorganisationerne, og af disse var det naturligt Assistentforeningen, som var Arnestedet for de fleste, inden de kom til Kommunalforeningen og herfra blev fremsendt til de respektive Myndigheder. Adskillige Sager naaede aldrig udenfor Gruppe­ organisationerne, det gjaldt saadanne, som disse selv ordnede med de en­ kelte Institutioners Administration. I September 1909 havde Assistent J. E . H . B j e r r e skrevet sin bekendte Artikel »Organisation« i »Absalon«. Efter en kort Omtale af de Begiven­ heder, som havde ført til Rekonstruktionen i samme Aar, opfordrer han de Grupper, som endnu ikke har dannet Klasseforeninger, til at gøre dette, »for derigennem blandt andet at sikre sig, at de faar de rette Repræsentanter valgt ind i Hovedforeningens Bestyrelse og Repræsentantskab, og ikke, som det ellers let vil kunne ske, en eller anden tilfældig tilstedeværende.« Om Grænsen mellem Hovedforeningens og Klasseforeningernes Arbejde siger han, at den synes ham klarest trukket, »naar Klasseforeningerne vedtog, at alle Henvendelser til Kommunalbestyrelsen fremtidig sker gennem Hoved­ foreningen (eventuelt selvfølgelig paa Klasseforeningens Initiativ), hvori­ mod alle Henvendelser til Chefer sker gennem Klasseforeningen. Denne Ensartethed i Fremgangsmaade vil sikkert fremme en god Forstaaelse mel- lem rjenestemændenes Organisationer og Kommunalbestyrelsen; man vil bl. a. undgaa, at flere Foreningers Repræsentanter samtidig ulejliger om Sager af ensartet eller beslægtet Natur.« 1 ' or at give Læserne et fyldigt Begreb om Nødvendigheden af en Ord­ ning af Organisationsvæsenet under fastere Rammer opremser Bjerre samt­ lige under Kommunen bestaaende Organisationer. Indenfor de vedtægts­ mæssigt lønnede Tjenestemænds Rækker bestaar alene følgende Foreninger; Medlemstallet regnet pr. 1 . April 1909: