S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

Omkring Reorganisationen. A f Kontorchef O. P a u l s o n .

ægtes kan det vel ikke, at Kommunalforeningens tidligere Forfatnings­ form med de livlige Generalforsamlinger, hvor Valg af Formand og Bestyrelse foregik, hvor det stod alle Foreningens Medlemmer frit for at tale med om faglige Spørgsmaal, og hvor de ved Afstemningen øvede direkte Indflydelse paa enhver Sags Afgørelse, frembød adskillig større Interesse for de menige Medlemmer end den nuværende Organisationsform, hvorefter deres Adgang til at influere paa Foreningens Anliggender er begrænset til at deltage iDrøftelser og Afstemninger, som foregaar indenfor de respektive Sær­ foreninger, der hver for sig — paa en enkelt nær — er saa smaa, at de ikke paa egen Haand kan have nogen Udsigt til at faa deres Beslutninger vedtaget paa det afgørende Sted. Adgangen til umiddelbar Deltagelse i Foreningsarbejdet maatte naturligvis i høj Grad fremme Medlemmernes Interesse for Foreningen og dens Anliggender, foruden at den jo gav opdukkende Ærgerrigheder en kærkommen Lejlighed til ved Udfoldelse af demosthenisk Veltalenhed at paavirke »Masserne« til Gunst for deres foreningspolitiske Aspirationer. Men de endeløse Diskussioner og Kampe paa Gene­ ralforsamlingerne havde paa den anden Side store Ulemper — de var ikke blot tidsspildende, men de forstyrrede ogsaa Arbejdsfreden og resulterede tidt i over­ raskende og mindre velovervejede Beslutninger. Tanken om at ændre Organisationsformen maatte derfor ganske naturligt melde sig; den havde vistnok ulmet længe hos Lederne, men tog fast Form i Efter- aaret 1915. Man mente, at en Lønreform var nær forestaaende og indsaa Nødven­ digheden af under de kommende Forhandlinger med Kommunalbestyrelsen at staa samlet og at kunne optræde med den Styrke, som kun Enighed og Sammenhold kan give. — Erfaringen fra Lønreformen i 1909, da de forskellige Underorganisa­ tioner optraadte hver med sine Særkrav, der paa en uheldig Maade komplicerede Forhandlingerne, havde tydeligt vist Svagheden i den bestaaende Ordning. Der forelaa vel forskellige Overenskomster om et vist Samarbejde, men Forbindelsen var temmelig løs og kunde let briste. Men der var ogsaa andre Vanskeligheder; den aargamle Strid mellem de ældre og de yngre indenfor Foreningen havde saa- ledes ført til Stiftelsen af Foreningen Københavns Kommunes Embedsmænd, der i Virkeligheden var en Separatistforening uden noget Samarbejde med Kommunal­ foreningen. Det er ikke hermed tilsigtet at udtale nogen Kritik over de Mænd, der tog Initiativet til og gennemførte Oprettelsen af Embedsmandsforeningen; enhver Tid maa maales med sin Alen, siger et i disse Dage anvendt Slagord, hvilket i nærværende Tilfælde maa betyde, at de paagældende i de foreliggende Forhold kan have haft gode Grunde til at handle som sket. Et Faktum er det imidlertid, at der ved de højere Lønklassers eksklusive Sammenslutning var tilføjet Kommunalforenin­ gen en Svækkelse.

Made with