S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

1 4 6 KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING D e t fag lig e A r b e j d e i denne Periode har været Foreningens daglige Brød. En nærmere Omtale af dette vilde være ensbetydende med en Rekapitulation af flere Hundrede »Absalon«-Sider. Den Opgave maa vi i dette Skrift lade ligge. En Del ældre Sager fra tidligere Tid har i denne Periode fundet deres Afslutning. Vi nævner i Flæng Skriversagen, der løstes til nogenlunde Til­ fredshed i 1917, »Laaneforbudet«, som ophævedes, Boligtvangen, der bort­ faldt med den ny Personalvedtægt og Forhandlingsreglerne, der gennemførtes ogsaa ved denne Lejlighed. I et Par Sager vedrørende Pensionsspørgsmaal har Foreningen æsket Domstolenes Afgørelse. Lige siden den nye Ledelses Overtagelse af Arbejdet i Maj 1916, har dette været en uafbrudt Kæde af Lønkampe, til 1919-20 for Lønforbedringer, efter den Tid for Bevarelsen af det vundne. Det tilkommer andre engang at skrive en historisk Redegørelse for de forskellige Faser i dette Kapitel om danske, offentlig ansatte Tjenestemænds lidet misundelsesværdige Tilværelse i de onde Aar fra 1914 og fremefter. Begivenhederne er os endnu saa tæt inde paa Livet, at det ikke er Stedet her til at dvæle nærmere derved. Løn- reformen af 1919 betyder en Mærkepæl i Københavns Kommunes Historie, idet Vedtægten af 1857, forsaavidt angaar Kommunens Personel, hermed blev ændret i en saadan Grad, at den opstod i en helt ny Skikkelse. Denne Be­ givenhed, der faldt sammen med en tilsvarende for Statstjenestemændenes Vedkommende, staar ogsaa dybt indskrevet i Københavns Kommunalfor­ enings Historie. Her forelaa — med Organisationernes Medvirken — for før­ ste Gang en Samling af de Bestemmelser og Regler, som betinger vort Vel­ færd og danner Grundlaget for vore tjenstlige Forhold. Det kan discuteres, om denne eller hin Paragraf er et ubetinget Gode for os, ikke altfor sole­ klare Fortolkninger har siden kastet nogen Tvivl i vor Sjæl herom, men i det store og hele bør vi være tilfredse med at have faaet en saadan Grund­ lov, som paa mange Punkter er og vil være os et Værn. Vedtægtens Virkninger i Praksis, Kendskabet hertil og til de mange Cirkulærer, som siden dens Stadfæstelse er fulgt i dens Kølvand, er blevet et helt Studium — som de fleste gaar udenom, fordi man næsten skal være »Professor« for at kunne tale med paa dette Omraade. Som Organisations­ leder kan man ikke vise denne Opgave fra sig. Der stilles derfor ogsaa paa dette Felt betydelige Krav til vore Dages Tillidsmænd i Organisationerne, og det Arbejde, de har udført og stadig udfører for Kollegerne i disse Tider, for­ tjener, selv om Resultaterne ikke viser sig i første Omgang og maaske under­ tiden falder negative ud, taknemlig Paaskønnelse. Det at være Tillidsmand i en faglig Organisation er ikke lutter Behage­ lighed; det er ikke alle, som egner sig dertil, og en Del, som maatte have Evner for dette Arbejde, holder sig tilbage, fordi de altfor ofte har set, hvil­ ken Skæbne der bliver dem til Del, som gaar ind til Uriasposterne. Det er ikke saaledes at forstaa, at der lægges dem tjenstlige Hindringer i Vejen fra overordnedes eller Kommunalbestyrelsens Side, der kendes saa godt som ikke