S_KøbenhavnsKommunalforening_1898
1 4 6 KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING D e t fag lig e A r b e j d e i denne Periode har været Foreningens daglige Brød. En nærmere Omtale af dette vilde være ensbetydende med en Rekapitulation af flere Hundrede »Absalon«-Sider. Den Opgave maa vi i dette Skrift lade ligge. En Del ældre Sager fra tidligere Tid har i denne Periode fundet deres Afslutning. Vi nævner i Flæng Skriversagen, der løstes til nogenlunde Til fredshed i 1917, »Laaneforbudet«, som ophævedes, Boligtvangen, der bort faldt med den ny Personalvedtægt og Forhandlingsreglerne, der gennemførtes ogsaa ved denne Lejlighed. I et Par Sager vedrørende Pensionsspørgsmaal har Foreningen æsket Domstolenes Afgørelse. Lige siden den nye Ledelses Overtagelse af Arbejdet i Maj 1916, har dette været en uafbrudt Kæde af Lønkampe, til 1919-20 for Lønforbedringer, efter den Tid for Bevarelsen af det vundne. Det tilkommer andre engang at skrive en historisk Redegørelse for de forskellige Faser i dette Kapitel om danske, offentlig ansatte Tjenestemænds lidet misundelsesværdige Tilværelse i de onde Aar fra 1914 og fremefter. Begivenhederne er os endnu saa tæt inde paa Livet, at det ikke er Stedet her til at dvæle nærmere derved. Løn- reformen af 1919 betyder en Mærkepæl i Københavns Kommunes Historie, idet Vedtægten af 1857, forsaavidt angaar Kommunens Personel, hermed blev ændret i en saadan Grad, at den opstod i en helt ny Skikkelse. Denne Be givenhed, der faldt sammen med en tilsvarende for Statstjenestemændenes Vedkommende, staar ogsaa dybt indskrevet i Københavns Kommunalfor enings Historie. Her forelaa — med Organisationernes Medvirken — for før ste Gang en Samling af de Bestemmelser og Regler, som betinger vort Vel færd og danner Grundlaget for vore tjenstlige Forhold. Det kan discuteres, om denne eller hin Paragraf er et ubetinget Gode for os, ikke altfor sole klare Fortolkninger har siden kastet nogen Tvivl i vor Sjæl herom, men i det store og hele bør vi være tilfredse med at have faaet en saadan Grund lov, som paa mange Punkter er og vil være os et Værn. Vedtægtens Virkninger i Praksis, Kendskabet hertil og til de mange Cirkulærer, som siden dens Stadfæstelse er fulgt i dens Kølvand, er blevet et helt Studium — som de fleste gaar udenom, fordi man næsten skal være »Professor« for at kunne tale med paa dette Omraade. Som Organisations leder kan man ikke vise denne Opgave fra sig. Der stilles derfor ogsaa paa dette Felt betydelige Krav til vore Dages Tillidsmænd i Organisationerne, og det Arbejde, de har udført og stadig udfører for Kollegerne i disse Tider, for tjener, selv om Resultaterne ikke viser sig i første Omgang og maaske under tiden falder negative ud, taknemlig Paaskønnelse. Det at være Tillidsmand i en faglig Organisation er ikke lutter Behage lighed; det er ikke alle, som egner sig dertil, og en Del, som maatte have Evner for dette Arbejde, holder sig tilbage, fordi de altfor ofte har set, hvil ken Skæbne der bliver dem til Del, som gaar ind til Uriasposterne. Det er ikke saaledes at forstaa, at der lægges dem tjenstlige Hindringer i Vejen fra overordnedes eller Kommunalbestyrelsens Side, der kendes saa godt som ikke
Made with FlippingBook