S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

III. 19. APRIL 1916—29. JUN I 1923 155 sin juridisk skolede Tænkemaade forstod han at lægge Spørgsmaalene frem for Forretningsudvalgets Medlemmer, saa de lik fat i Sagernes Kærne, og han lærte dem at følge og agte Foreningens Love og den Forretningsorden, der i Hovedsagen blev skabt af liam som Formand. Der kom gennem hele hans Maade at lede Foreningens Møder paa en Saglighedens Aand ind i Forhand­ lingerne, som bidrog overordentlig meget til at drage Linierne op for Sær­ foreningernes fælles Interesser og samle Grupperne i fælles Arbejde. For­ handlingsformen blev saa god, som den næppe kendes i mange andre For­ eningsbestyrelser, Protokoltilførslerne blev knappe og klare, der blev kort sagt lagt et solidt Fundament til at bygge Kommunalforeningens Liv videre paa. I de Forhandlinger, som Kommunalforeningen førte udadtil, fulgte Paul- son ligesaa loyalt de Vedtagelser, som Forretningsudvalg eller Hovedbestyrel­ se havde givet ham som Rettesnor, selv om de ikke altid helt dækkede hans egen Opfattelse, og han hævdede Foreningens Standpunkter uforfærdet. Strid søgte han ikke, men maatte der strides, var der hos ham ingen Vaklen eller Frygt for Striden. For Kommunalforeningen er der god Grund til paa dens Jubilæumsdag at mindes Kontorchef O. Paulsons Formandsvirksomhed, han søgte visselig ikke sit eget i det Arbejde, han ydede for Foreningen. Uden den Maadehol- dets og Saglighedens Aand, som prægede den Tid, og mange Gange holdt de store Særforeninger tilbage fra at gennemtvinge deres egne Standpunkter, vil Kommunalforeningen ikke kunne bestaa. P o u l S ø r e n s e n .

Made with