S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

ABSALON

165 Som det iremgaar af foranstaaende Artikel, har »Absalon«s fjerde Redaktør,. Fuldmægtig II. Chr. Rid ter, anmodet Kommunalforeningens Hovedbestyrelse om sin Afsked som Redaktør, og Hovedbestyrelsen har indrømmet ham det ansøgte i Naade og uc’.en Pension. 1 Stedet for Pensionen er der fra alle Sider udtalt Haabet om, at han ogsaa frem tidig stiller sine Kræfter, sine foreningsmæssige Erfaringer og sin sjældne Arbejdskraft og Arbejdslyst til saavel Foreningens som Bladets Dis­ position. At Hr. Ridter har fulgt Opfordringen er sikkert ikke egnet til at forbavse nogen af dette Blads Læsere. Nogen Nekrolog er der saaledes ingen Anledning til, men des mere til at bringe Fuldmægtig Ridter en Tak for det Arbejde, han har ydet i de seks Aar, hvori han har været Bladets Redaktor. Nærmere at definere, hvori hans Redaktørevner bestod, er unødvendigt. Det er alm indelig bekendt, at hvad der stod i Bladet for den aller­ største Del var skrevet af ham personlig, og naar dette tages i Betragtning, og naar

henses til Arten af det Stof, han havde at arbejde med, maa alle vistnok være enige om, at »Absalon« har været et godt og efter Omstændighederne livfuldt skrevet Organ. Han kunde i den skriftlige Polemik være skarp, men uden personlig Bitterhed. Det gjaldt for ham Sagen, at overbevise Modstanderen, aldrig at ramme eller saare denne personlig. Han gik i sin Tid ind til Redaktør- stillingen med store Planer og fuld af Idéer om, hvad han agtede at bringe ud af »Ab­ salon«. Spørger man ham selv, om, han naaede at realisere sine Planer, vil Svaret sikkert lyde benægtende. Paa et Punkt svigtede det i alt Fald helt. Den Appel, han i sin Tiltrædelsesartikel i Absalons Nummer for 1. April 1914 rettede til Medlem­ merne om at benytte »Absalon«s Spalter, naar de ønskede Luft for deres Anskuelser,, blev praktisk talt ubesvaret. Men vi andre maa have Lov til at mene, at paa et andet Punkt — endda det afgørende •— lykkedes det ham at naa det Maal, han satte sig. Han fik i endnu højere Grad end sin For­ gænger gjort Bladet til et skattet Organ for de vedtægtsmæssige Tjenestemænds faglige Interesser. Han betragtede det som sin Pligt at bevare den mest intime Føling med Forret­

ningsudvalget og dets Arbejde, overværede ikke blot " altid Møderne — hvad der I men deltog oftest med Iver i Debatten. Han veg heller ikke her tilbage for selv en skarp Duel og opnaaede dog vist aldrig at faa en personlig Uven. Hans elskværdige Smil og det lune, forsonende Blink i Øjen­ krogen forlod ham aldrig, selv naar D iskussionen gik hedest. Man følte, at man stod overfor en Mand, der beherskede sit Stof, og hvis Flensigt altid var at indtage det Standpunkt, der efter hans Skøn stemmede bedst med Foreningens Tarv. Og han var for nye Medlemmer et Leksikon, der beredvilligt stillede sig til deres Raa- dighed, naar som helst det ønskedes. Han gik i 1914 ud af Bestyrelsen for at overtage »Absalon«s Redaktion; han er nu efter sin Fratrædelse som Redaktør straks indvalgt i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. Vor Organisation venter sig vedblivende meget af ham og venter næppe forgæves. Ingen har haft rigere Lejlighed til at se hans Virksomhed paa nært Iiold end undertegnede, der i mere end 10 Aar har arbejdet sammen med ham i Organisa­ tionsarbejdet, og som sm igrer mig med at være hans personlige Ven. Og da det nu tilfældig er faldet i min Lod som hans Afløser at skrive disse Par Linier til ham, vil jeg gerne give ham det Vidnesbyrd, at han har været sin Stand en overmaade nyttig Mand, en loyal og dygtig Medarbejder og den braveste Kammerat. H. Chr. R idter, Redaktør l/i 1914—’/* de forløbne Aar siger en Del Laur. Kaarøe.