S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

FORTID - NtJTII) - FREMTID 187 nærmest on Kros af de samme trofaste, noget under en Femtedel af Med­ lemmerne, som moder, naar Bestyrelsen kalder. Den store Del, netop dem, man gerne vilde have i Tale, holder sig borte. Ved i storre Stil at mode op ved Sammenkomsterne og de aarlige Gene­ ralforsamlinger og deltage i Diskussionerne, burde Medlemmerne give de Kol­ leger, de har valgt lil deres Tilidsmænd, Lejlighed til at komme i den nær­ meste Kontakt mod de Stemninger og Anskuelser, som maatte røre sig ude blandt Kollegerne. For at de ledende kan bevare et friskt Initiativ kræves det, at de mærker en stadig vaagen Interesse fra Medlemmernes Side, som givere sig Udtryk i en velvillig Forstaaelse at Opgaverne og en sund men ikke sur Kritik. Det var at ønske, at flere Medlemmer, end Tilfældet er, vilde melde sig til Arbejdet i Ledelsen. Med Bevarelse af en vis Kontinuitet er Tilgangen af friske Kræfter kun gavnlig for Organisationens Trivsel. Naar man ser tilbage paa det faglige Arbejde, Kommunalforeningen har udført for vor Stand i de tilbagelagte Aar, tør man nok have Lov til at være ganske godt tilfreds. Uden denne Organisation, som gennem Aarene ved Ændringer i sin Forfatning bar søgt at gøre sig saa stærk og konsolideret, som det er muligt for en Organisation af denne Art, vilde vi ikke, navnlig i Betragtning af de vanskelige Aar vi siden 1911 bar oplevet, staa der, hvor vi staar i Dag. Medvirkende til det gode Resultat har Samarbejdet mellem de Gruppedannelser, der udgør Kommunalforeningens nuværende Grundele­ menter, været. Den Fordragelighed og Resignation, som udvises i Samar­ bejdet mellem disse, de enkelte Klasseinteresser repræsenterende, Særfor­ eninger har stadig været og vil fremdeles være en betydningsfuld Faktor i vor Organisations Arbejde for Standens Kaar. I de nuværende Tider med deres nivellerende Tendens, bar Embeds- mændene i Stat og Kommune ikke for gode Vilkaar at arbejde og leve under. Der stilles stadig større og større Krav til os, men Honoreringen af vort Ar­ bejde følger ikke Trop med disse Krav. Snarest gør der sig en Aand gæl­ dende, som vil beskære os ikke alene paa vor Løn, men ogsaa paa vel er­ hvervede Rettigheder. Man forlanger vor fulde Interesse og Arbejdsindsats til de vderste Grænser, hvad vi ogsaa med Glæde vilde give, hvis ikke vi ofte mødtes med en ikke altid helt forstaaelig Mangel paa Velvilje overfor de beskedne Ønsker, vi kan frembære. Man tenderer paa mange Punkter hen- unod at byde os Lønarbejdervilkaar, men kræver samtidig af os, at vi stedse skal yde Embedsmandstjeneste i dens fulde Konsekvenser. Det gælder for os at modarbejde disse Tendenser, for vor eget Vels Skyld, men ogsaa og ikke mindst for Samfundets Skyld. Embedsstanden bar altid i Danmark haft et godt Ry og bar været et kulturbærende Lag, som bar sendt dygtige og veloplyste Døtre og Sønner fra gode Hjem ud til Samfundsarbejdet. Vi vil længst muligt arbejde for at bevare den Standard, som betinger, at disse Hjem fremdeles kan være en af det lille danske Folks faste Grundpiller. Men til dette Arbejde kaldes der paa alle gode Kræfter i vore Rækker.