S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

100 KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING Københavns Kommunalforenings Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse kunnet øve sin Indflydelse paa Sagernes Behandling og lægge sil Lod i Vægt-, skaalen til Fordel for de tekniske Tjenestemænds Interesser. Mangfoldige Sager af Interesse for Enkeltmand eller for Standen i sin Helhed har i Aarenes Løb været underkastet Behandling fra Foreningens Side. Ofte har der kunnet paavises gode Resultater og er opnaaet Fordele; men i mange Tilfælde har man fra Tjenestemændenes Side maattet resignere overfor Ønsker og Krav, som vi mente var fuldt berettigede, men som vi ikke ved Forhandling — vort eneste Middel — kunde faa gennemført. Et Blik tilbage paa de svundne Aar giver Glæde, fordi det viser en Tjene­ stemandsstand, som med Forstaaelse af sine tjenstlige Pligter ogsaa havde Øje for Betydningen af at staa samlet til Varetagelse af sine Rettigheder. Nutiden er ikke Tjenestemændene gunstig; og hvad Fremiden vil bringe, kan ingen sige. Vort Haab maa være, at den By vi tjener, og for hvis Trivsel vort Ar­ bejde er en Nødvendighed, vil stille os overfor saa faa smertelige Oplevelser som muligt, hvad Arbejds-, Lønnings- og andre Vilkaar angaar, og dertil maa vi knytte det Haab, at Tjenestemændene selv enigt vil staa samlet om deres Organisationer ogsaa i den Tid, som kommer. Bliver det en Modgangs­ tid, vil dette mere end nogensinde før være en Nødvendighed. K. Bramli Klixbiill.

Assistentklasserne. Af Overassistent V. C h ristoph ersen.

dviklingen, Københavns Kommunalforening har gennemgaaet i de forløbne Aar, og hvis Retning karakteriseres ved Refor­ merne 1909 og 1918, staar for mig, der har deltaget i For­ eningslivet siden 1908, som en sund Udvikling af vort Forenings- liv, og den stærke Tilvækst, Foreningen har haft navnlig efter den sidste Reform, viser at det store Flertal af de kommunale Tjene- stemænd, som kan være Medlemmer af Foreningen, finder den Vej, \ i er inde paa, den rette. Selskabeligheden, som i Foreningens første Aar var dens vigtigste Opgave, er efterhaanden trængt saa langt i Baggrunden, at de laglige Opgaver helt og fuldt fylder Foreningslivet og danner Binde- midlet mellem Medlemmerne. Dette er naturligvis en stor Tilfredsstillelse for de lavestlønnede Tjenestemænd, som gennem deres faglige Organisationer »K. K.«, »K. M. K.« og »Kommunal Assistenforening« altid har arbejdet for,

U