S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

192 KOBENHAVNS KOMMUNALFORENING lemmer, er det mig i lige Grad en Glæde at kunne udtale Kendskab lil mange smukke og anerkendende Ord, der i Aarenes Løb er faldet paa højest autori­ tative Steder; men desværre har denne aldrig manglende Anerkendelse ikke strakt til paa tilfredsstillende Maade ogsaa at vise sig paa Lønomraadet, og utvivlsomt er der indenfor vor Forening Stillinger, hvor en saadan Tilkende­ givelse af Anerkendelse kun vilde være en simpel Retfærdighed. I fuld Vished om vor Forenings Soliditet og i klar Forstaaelse af Tidens nødvendige Krav om organisatorisk Sammenhold til Værn mod de økono­ miske og socialt omvæltende Storme og uberegnelige Kastevinde, som nu saa hyppigt jager hen over Samfundet, vil det være vor Forenings Fremtids- Hovedopgave at værne om et kollegialt ubrydeligt Sammenhold og ved en maalbevidst Foreningsinteresse at bevare den Enighedens Styrke, der kan holde Tjenestemændene paa det Niveau, hvor de saavel i Samfundets som i egen Interesse hører hjemme, og hvor de ved en grundfæstet Ansvarsfølelse og Dygtighed og Kærlighed til deres Gerning har berettiget Krav paa at staa. At vort Arbejde i denne paapegede Retning vil lykkes, — om end vi véd, a! vi møder Hindringer, — tør haabes saa vist som, det vides, at Retfærdig­ heden — al Modgang tiltrods — dog altid vil sejre tilsidst, og i denne Tro gaar vi ved godt Mod til Arbejdet i de kommende Tider. p ijnn

Københavns Kommunalforening. Af Fuldmægtig Laur. K aarøe.

I nærværende Tidsskrift er der gjort Rede for Kommunalforeningens 1ilblivelse, og Skildringen af dens Liv igennem de 25 Aar er ført til Dato. Det vil d erigennem frem g aa, at F o re n in g e n ikk e b lo t ved sit Om fan g , men ogsaa ved de Maal. den n u sæ tter sig, og ved de Midler, d e n an v e n d e r, er blevet noget a n d e t end dens Stiftere tæ n k te sig. Der er lige saa langt fra Foreningen af 1898 til Foreningen af 1923, fra den overvejende selskabeligt bestemte Forening fil Sammenslutningen al vore ensartede paa fagligt Grundlag staaende Særforeninger, som der er fra Livet i Halvfemsernes København og til den rastløse Færden i vore Dages By. Den eno rm e Vækst i de k omm u n a le Opg av ers An tal og Om fa n g , for mang es V e d komm ende deres stedse m e re fo rre tn ing smæ s s ig e T ilsn it, h a r ikke blot selvsagt forøget de k omm u n a le E m b e d sm æ n d s Tal, det h a r utvivl-