S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

194 KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING sig ikke at ¡berøres; men den Omstændighed, at Hovedlinien i Kommunal­ foreningens Konstruktion i Løbet af denne Tid og under disse Forhold ikke fra nogen Side har været ønsket ændret, er formentlig i sig selv den bedste Borgen for, at de Mænd, der skabte den, foretog en rigtig Vurdering af, hvad der tiltrængtes, og havde Held til at virkeliggøre deres Ideer paa en Maade, søm vor Stand var tjent med. Naturligvis betyder dette ikke, at dens Struk­ tur vil staa uanfægtet til evig Tid. Man skal i vore Dage være yderst varsom med at stille mere end den nærmeste Fremtids Horoskop. Forholdene her som andet Steds i Verden er af den Natur, at der for blot at nævne een Ting ikke kan regnes med, at de forskellige Samfundsklassers Mentalitet vedva­ rende skal være uberørt heraf. Men man har Lov til at give den det Testi­ monium, at den har vist sig anvendelig i den overmaade vanskelige Tid, vi har gennemlevet, og at nære den Tro, at den, saafremt intet uforudset sker, vil vise sig at være den, der maa bygges paa i den nærmest kommende Tid. Og dog har det som nævnt været en usædvanlig haard Belastningsprøve, den har været ude for. Fra første Færd var vi ude i Forhandlinger af løn­ mæssig Art, Forhandlinger, som havde til Formaal, dels at give os rimelige Dyrtidstillæg for Øjeblikket og dels at gøre sit til, at den Lønreform, som under de givne Forhold selvsagt stod øverst paa Organisationernes Program, kunde fremtvinges saa snart som muligt. Foreningens Bestræbelser var saa ledes af udpræget aggressiv Natur ind­ til Lønningsloven af 1919, og saadan som Forholdene udviklede sig under Efterkrigstidens noksom bekendte Højkonjunktur blev den ogsaa dette de første Par Aar derefter. Siden har vi været og er som bekendt i Defensiven, men i Lønaktion i Ordets bogstavelige Forstand har vi været den hele Tid. Har Kommunalforeningen ikke fyldestgjort de Krav, man mener sig berettiget til at stille, maa Grunden hertil saaledes ikke søges i dens Op­ bygning, men derimod i de Forhold, vi har haft at kæmpe mod, eller maa ske i den Maade, hvorpaa de ledende Personer har ført den. Naturligvis hører jeg til dem, der mindst af alle er i Stand til at fore­ tage en Vurdering heraf; men jeg skulde iro, af der blandt Kommunalfor­ eningens mange Medlemmer er adskillige, som foruden deres mulige Til- 1redshed eller det modsatte med Foreningens almindelige Førelse, i Dagens Anledning vil sende Foreningen en erkendtlig Tanke for dens Indsats, navn­ lig i 1 ilfælde, hvor den paagældende har haft en eller anden personlig Sag paa Tapetet, og jeg skulde tro, at der, saafremt Balancen alt i alt gøres op, dog er adskillige Poster, som tynger Vægtskaalen i den rigtige Retning. Det er mit Haab — og saa i al Beskedenhed min Tro« at der er mange, der paa Dagen kan modes med os i Erkendelse af, at Kommunalforeningen har betydet meget for vor Stand, og sammen med os afgive det Løfte, at vi i 1iden, der kommer, vil staa Skulder ved Skulder, vedgaa Arv og Gæld og efter fordragelig Meningsudveksling inden Døre udadtil i Enighed — forsøge at løse de Opgaver, der stilles os.