S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

I. 29. JUNI 1 8 9 8 -2 4 . MARTS 1909 47 Foreningen.« For første Gang siden Stiftelsen er Foreningens Medlemstal gaaet tilbage, »Hvad er nu Grunden hertil?« spørger han. Han tvivler om, at Foreningen »nogensinde vil kunne samle alle eller blot en overvejende Del af de Mænd, som ifølge Lovene kunne blive Medlemmer.« »Der fordres Foredrag! Ja, det vilde være en udmærket Idé at genoptage disse, naar blot der saa tillig e kunde skaffes Tilhørere.« — »Der har været forlangt Dis- cussioner. Ja, B estyrelsen har ansat saadannc, men som Regel har det hele ind­ skrænket sig til en Indledning, selve D iscussionen er udebleven.« — »Der ankes over, at F oren ingen h oved sagelig har en selskabelig Karakter. For den første Tid af For­ eningens B estaaen kan Betegnelsen passe, det frem hæ vedes ved den første Sammen­ kom st, at dens foreløb ige F orm aal var at give Kommunens Embedsmænd Lejlighed til at lære hverandre at kende, og jeg tilstaar, at jeg vedblivende har den Mening, at indbyrdes Kendskab mellem Kommunens Embeds- og Bestillingsmænd har stor Betydning. Senere er im idlertid det selskabelige traadt i Skygge for Arbejde paa F remm e af M edlemm ernes økonom iske Interesser. Men for Resten er det underligt, at naar F oren ingen et Par Gange om Aaret sam ler sine Medlemmer til Sammen­ kom ster, der afsluttes med en lille Dans, saa har Foreningen sit talrigste Besøg.« Den efter Øst’s indledende Tale følgende Discussion har en ikke ringe foreningshistorisk Interesse, idet det udelukkende er »de ældre«, der her tager Ordet og udtaler sig om Foreningens Fremtidsmuligheder. Den viser, at man var ved at indse, at Foreningen var kommet ind i en blind Gade ved den Hovedvægt, Ledelsen — trods alle utvetydige Beviser i modsat Ret­ ning — stadig lagde paa »det selskabeliges« Betydning. Den gengives derfor her in extenso efter »Absalon«s Referat: A ssistent Collerup-J ørgen sen mener, at F oreningens fornem ste Opgave er at skaffe P enge og derved gøre sig til en Magt. Derim od bør der læ gges m indre Vægt paa det selskabelige, idet m an jo ved, at K omm unalforeningens Medlemmer ligesom alle andre har Adgang til at komm e til F est uden just at behøve at søge Kommunal­ foreningen. Det vil vække Interesse udadtil, hvis Medlem sbidragene først og frem ­ mest anvendes til en Grundfond, hvorved vi engang kan faa vor egen Bygning. Fuldmægtig Jørgen sen ønsker, at F oreningen maa blive en faglig Forening, saaledes at Embedsmændene og B estillingsmændene af P ligt tvinges til at indmelde sig i den. B estyrelsens Opgave er bl. a. og navnlig at staa i vor Stands Bevidsthed som en Støtte — en Faktor, der har V iljen til at gaa i B reschen for Standens Interesser, naar det er nødvendigt. F orm an den er af den Mening, at B estyrelsen til enhver Tid har været villig til at gaa i Ilden for Standens Interesser, og m angfoldige Eksem pler beviser dette. Han kan give Collerup-Jørgensen Ret i, at vi skal arbejde paa at blive en P en ge­ magt, thi derved faar vi R ygstød og Autoritet, hvad der er en B etingelse for, at vi med Udbytte kan skaffe Øre for vore F ordringer. Det har jo hidtil været en Brist, at Em bedsstanden ikke besidder virksomm e Midler, hvorved den kan hævde sig som faglig Stand. Kontorchef P an tm an n og Fuldmægtig Jørgensen lægge begge Hovedvægten paa, at vi optræde som en s a m l e t Stand og at vi bliver en økonom isk Kraft, som kan træde understøttende til. Ass. C ollerup-Jørgen sen holder sig til det økonom iske som det virkelig betingende for en G ennem førelse af vore Fordringer, eventuelt ogsaa i faglig Retning. Fuldmægtig Jørgen sen mener, at Foreningen ikke har udrettet nok i Forhold til, hvad den antagelig kunde have udrettet. Ekspeditionssekretæ r IIultin -H an sen beklager sig over, at de yngre Medlemmer ikke viser sig i Foreningen; de bør komm e herhen og mærke, at vi ældre er Kam­ m erater af dem. Men hvorledes skal vi faa fat paa dem? Den hidtil benyttede sel­ skabelige Form duer ikke, maaske af den Grund, at økonom iske Vanskeligheder hindrer dem. Men kan vi da ikke foreslaa Generalforsam lingen at vedtage, at vi kun komm e samm en en Gang om Maaneden, og at Foreningen saa til Gejngæld byder paa gratis A ftensmad? Kontorchef Madsen (E lper) kan tiltræde IIultin-H ansens F orslag med Hensyn