S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING

48

til det selskabelige — Han vil dernæst anbefale B estyrelsen at erindre, at den aldrig kan sige nok overfor Kommunalbestyrelsen, thi den, der tier, faar ingenting. Kontorbestyrer Herman B eyer anbefaler, at F oreningen gaar den ro lig e og besindige Vej og ikke glemmer, at vi er Embedsmænd og i k k e Fagmænd. Vi skal have vort Rvgstød i det økonom iske og i M edlem santallets Størrelse. T aleren tror paa at en Indskrænkning af Møderne bør forsøges og vil væ re til Gavn. ’ Fuldmægtig Jørgensen: Der tiltrænges ikke mere Selskabelighed, men m ere Bestemthed i Optræden. Vore Kolleger skal mærke, at vi hævder os i M agistratens og Borgerrepræsentationens Bevidsthed, og dette vil give Stod til M edlem stallets Stigning. , . . _ . Ass. Fehfnerling beklager, at Folk slutter sig samm en i Sm aaforem n ger frem for i Kommunalforeningen. Kontorchef Madsen (Elper) finder det uheldigt, at der indenfor de forskellige Afdelinger findes forskellige Interesser; alle A fdelinger bor dog kunne sam les 0111 de Standsinteresser, som vedrører h ele Embedsstanden. Formanden forklarer Særinteresserne ved, at de forsk ellige A fdelinger have deres mindre eller større Foreninger, som kæmper for de samm e Interesser, som Kommunalforeningen arbejder for. ' Fuldmægtig Jørgensen foreslaar, at der sker et Opraab i »Absalon« til alle Ikke-Medlemmer, og at det heri præciseres, at vi i første Række tage os af del fag ­ lige og kun i anden Række af det selskabelige. Dette Forslag vedtoges af hele Forsam lingen. I de følgende Aar 1907 og 1908 kommer de stormende Generalforsam­ linger, hvor de Medlemmer, der ønsker Selskabeligheden lagt paa Hylden og det faglige Arbejde fremmet, trænger paa, og »Regeringen« kun langsomt og Fod for Fod viger — alt medens Selskabeligheden fortsætter ad de vante og lovmedholdelige Raner. Der maa dog være gaaet nogen Sparsommelighed i Arrangementet, thi efter en Sammenkomst den 9. November 1907, hvor kgl. Skuespiller Emil Poulsen og Frue læser op i Prins Wilhelms Palæ, hvorefter »Terpichores Kunst dyrkedes en god Stund udover borgerlig Sengetid,« beklager et Med­ lem Alx. H., sig i »Absalon« over, at »der synes mere og mere at gøre sig en udpræget Tarvelighed gældende med Hensyn til Bestyrelsens Ordning af Foreningens Sammenkomster. — Hvis man har en alvorlig Hensigt med at stille en saadan Fest paa Benene, saa burde man først og fremmest sørge for, at Deltagerne kan befinde sig vel; men det opnaar man ikke ved utidig Sparsommelighed.« I sin Nytaarshilsen til Medlemmerne den 1 . Januar 1908 ser Øst tilbage over de rundne 10 Aar. »Har Foreningen nu i de 1 0 første Aar af sit Liv fuldt opnaaet, hvad den tilsigter?« spørger han. »For at kunne besvare dette Spørgsmaal retfærdigt, maa man tage Hensyn til de store Forandringer, der ere foregaaede i Forholdene, som de stille sig i Dag mod for 1 0 Aar siden.« Ilan kommer derefter ind paa de foretagne Ændringer i Lovenes § 1, Formaalet og fortsætter: i- .iu(lelige Loves Hovedformaal er nu — og tilm edi stærk afdæmpet 01i? — blevet det mindst vigtige, nu gælder det om først og fremm est at danpe en Repi æsentation, der kan fremme Embedsstandens Interesser. Det vil med andre Ord sige, at vor Forening i de 10 Aar er gaaet over fra, Sammenslutning blandt selve Embedsmændene at arbejde for Standens Leve- i 'aar, i nu at søge Opnaaelsen af bedre V ilkaar ved at frem føre Standens Krav og Ønsker for den Myndighed, under hvilken vi har vor Gerning. Det er den samme Bevægelse eller Forskydelse, der overalt og i om trent alle