S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

5 0 KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING Afstand i Grader og i Alder, som der var Afstand i Livsopfattelser og poli­ tiske Trosbekendelser. Arbejdernes Fagbevægelse sad endnu dengang Godt­ folk i Blodet som en Slags Forskrækkelse, og paa den anden Side var Pro- visorietiden med sit Sprængstof ikke helt glemt endnu. Man maatte være neutral og ikke udæskende til nogen Side. Ud fra en almenmenneskelig Er­ faring byder da ogsaa i denne Forbindelse § 16, at »Politik skal holdes ude fra Foreningens Møder, saavelsom fra dens øvrige Virksomhed.« Tiden var for den enkelte Embedsmand den ærbødige Supplikationens Vej, hvis han ønskede noget for sig. At man i Flok kunde henvende sig med sine Ønsker (Ordet »Krav« opstaar først i en langt senere Sprogbrug) til Myndighederne, var foreløbig utænkeligt i Embedsmandskredse. Der gik dog kun relativt faa Aar af Foreningens Liv, før disse Hensyn begyndte at falme. Selve det, at man sluttede sig sammen i en Forening, banede Vejen herfor. Man lærte at tænke som Korporation. Kravet om Vare­ tagelse af faglige Interesser kom nedefra, fra de unge, Assistenter og Skri­ vere. Til en Begvndelse blev det afvist som liggende ganske udenfor For­ eningens Virkefelt; men Henvendelserne til Bestyrelsen blev efterhaanden for mange, Tiderne for onde, Dyrtidsperioden omkring Aarhundredskiftet gjorde sin Indvirkning, Opdukken af Smaaforeninger i forskellige Væsener skabte en vis Konkurrence, Tilslutningen til det selskabelige glippede, Inter­ essen for Foreningen slappedes — alle disse Forhold i Forening under­ gravede Ledelsens og dens mest trofaste Tilhængeres Modstand mod »det fagliges« Indtrængen, og omend langsomt og kun i forsigtigt Tempo og ikke uden Sværdslag gav man efter. Man undlod dog ikke ved passende Tid og Lejlighed at skilte med, at man tog sig af faglige Opgaver, naar det gjaldt om at agitere for Tilgang. Der var ganske vist ikke meget at opvise, og der var noget vel lange Intervaller mellem de Gange, man foretog sig noget. Allerede i den første Bestyrelse var der dog et vist fagligt Element re­ præsenteret. Der var fire Assistenter. Af disse var Joh. Jensen, der ikke var Helt ung længere, saa nær knyttet til Foreningens Start og det givne Lov­ grundlag, at han maatte føle sig samhørig med den ældre Fløj; han blev ogsaa kort efter selv Embedsmand. Alexander Hansen, der var Jurist og ansat i Centraladministrationen, maatte være noget fremmed overfor de Rørelser, som gjorde sig gældende i Udenværkerne, hvor de større Kontorer, som Belysningsvæsenets, fostrede et Personale, hvis ensartede Forhold frem­ bragte et vist fælles Syn paa Tingene af en ikke helt konservativ Farve. Krøyer og Tranekjær, den ene fra Belysningsvæsenet, den anden fra Politi- kontoret, som begge var kommet ind i Bestyrelsen ved noget af en Tilfæl­ dighed, mødte mindre bundet til det givne Grundlag. Det blev da ogsaa disse to, der i de første Aar inden for Bestyrelsen stod som Forkæmperne (or en iaglig Retning, og af disse to var Krøyer, der i personlig Anskuelse ikke var tynget af Fordomme, Føreren. Undertiden fandt de Støtte for deres Standpunkter hos enkelte af Bestyrelsens Medlemmer. Det skal saaledes