S_KøbenhavnsKommunalforening_1898

74 KØBENHAVNS KOMMUNALFORENING været Modstander af Lovændringer efter 3 å 4 Aars Forløb, og at han over­ for et fra en enkelt Side (Oluf Jensen) fremsat Ændringsforslag (i mere faglig Retning) i intet Øjeblik var i Tvivl om, at ban efter al Evne vilde modarbejde den Tendens, der laa heri. »Jeg handlede her af Interesse for Foreningen, og jeg vil til enhver lid modsætte mig den Slags Lorenings- Formaal. Det er nu mit Syn paa Sagen, jeg her har fremstillet; det for­ andrer jeg ikke.« I Bestyrelsesmødet den 21. Februar 1902 forlanger K r ø y e r følgende Punkt behandlet: »Lovudvalgets Adfærd paa Generalforsamlingen den 18. ds.« Det blev en varm Debat, der endte i et af Krøyer stillet Mistillidsvotum, der forkastedes med 5 Stemmer mod 1. Hultin Hansen og Tranekjær und­ lod at stemme. Paa den ordinære Generalforsamling den 18. Marts s. A. fremsatte T r a n e k jæ r atter et Sæt Lovændringer og J . D. S ø r e n s e n nogle Underændrin­ ger hertil. Generalforsamlingen var ikke beslutningsdygtig, og ekstraordinær Generalforsamling indkaldtes den 15. April 1902. T r a n e k j æ r anbefalede atter Forslaget, støttet af L . P. V. M a d s e n , H u l t i n H a n s e n , O l u f J e n s e n , K r ø y e r m. fl. Forslagene blev forkastet. K r ø y e r nedlagde herefter sit Mandat som Bestyrelsesmedlem. I et Bestyrelsesmøde den 11. Februar 1903 forelaa der Meddelelse fra nogle Medlemmer (Oluf Jensen, L. P. V. Madsen og Krøyer), at de vilde stille Ændringsforslag til Lovene paa den ordinære Generalforsamling. Bestyrel­ sen vedtog »at anmode disse Medlemmer om saasnart som muligt at tilstille Bestyrelsen deres Forslag for at Bestyrelsen kunde tage Stilling til det eller mulig ved Samarbejde med Forslagsstillerne søge at finde en Form, der kun­ de have Udsigt til at vinde Generalforsamlingens Billigelse og gøre Ende paa de i de seneste Aar noget rigelige ekstraordinære Generalforsamlinger.« Det ikke ukendte Fænomen, at den ordinære Generalforsamling den 16. Marts 1903, hvor det samarbejdede Lovændringsforslag nu forelaa, ikke var beslutningsdygtig, var naturligvis gældende, men paa en derefter den 6 tc April 1903 indkaldt ekstraordinær Generalforsamling lykkedes det endelig — efter at L. P. V. M a d s e n og J. D. S ø r e n s e n havde stillet Underændringer at faa Lovene forandret, og den »faglige« Fløj kunde notere sin første, lille Sejr. »Den 6 . April vil staa som en Mærkedag i Foreningens Historie« — skriver »Absalon«. — »Efter at det i Aar og Dag har gæret indenfor For­ eningen, og der var stridt mangen Dyst mellem de forskellige Anskuelser om den bedste Maade at lede Foreningen fremad mod større Tilslutning uden samtidig at udsætte sig for at miste nogen af dem, der var vundne, har Kampen forhaabentlig fundet sin Afslutning nu ved Vedtagelsen af en Række Lovændringer.« De vigtigste Lorandringer i Lovene var Formaalet og Bestyrelsesvalget. § 1 blev herefter saalydende: