KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

Oldermandsskifter 1 1 5 »Maa jeg først udtale min hjerteligste og dybtfølte Tak til mine kære Kolleger i Københavns Murer- og Stenhuggerlaug for den storstilede Fest, De har arrangeret for mig, og for de mange anerkendende Ord, der er udtalt — og dernæst en varm Tak til vore højtærede Gæster, fordi De beærer denne Fest med Deres Nærværelse. Men i øvrigt: Hvad skal jeg sige? Mine Ord vil ikke meget sige! Over for al denne Hyldest føler jeg mig ganske overvældet — og helst tav jeg helt stille! Jeg er en beskeden Mand, hvad min egen Person angaar; men over for Medlemmernes In­ teresser i vort gamle Laug har jeg just ikke været saa beskeden, hvilket jeg stundom har maattet høre og ogsaa føle ilde for baade af Arkitekter og Ingeniører, hvad der dog ikke rørte mig, da jeg vidste, at jeg havde langt de fleste af Medlemmerne med mig. Jeg kan ikke ret forstaa, hvorledes jeg har gjort mig fortjent til al den Æresbevis­ ning, Københavns Murer- og Stenhuggerlaug ved denne som tidligere Lejligheder har tildelt mig; thi at et Menneske, hvem Vorherre har givet et godt Helbred og en nogenlunde normal Forstand, søger at gøre sin Pligt paa den Plads, der af Kolleger og Medborgere er ham anbetroet, burde være en Selvfølge og berettiger ikke til sær­ lige Æresbevisninger — jeg tør næsten sige tværtimod! Thi det er jo et Held for en Mand, naar der gives ham Lejlighed til at forvalte det Pund, der blev ham givet, at øve sine Kræfter, at spinde sin lille Islæt paa Tidernes Vævestol! Det giver Livet Indhold og skaber den Arbejdsglæde, der er Livets højeste Lykke. Jeg vil slutte, som jeg begyndte, med at udtale min dybtfølte Tak for den store Ære og Tillid, De har bevist mig. »Mindet lader som ingenting, er dog et lønligt Kildespring«. Jeg vil bevare Mindet om de mange Aar og denne Aften i Københavns Murer- og Sten­ huggerlaug som en tro Kammerat og Følgesvend under Resten af min Livsvandring.« Efter at Æresoldermandenhavde sluttet sinTakketale, fikMurer­ mester Albert FugmannOrdet for enTale for FruAgnes Wildt, der ikke var til Stede. Der holdtes endnu nogle Taler, flere Sange blev afsunget, og et stort Antal Lykønskninger blev læst op. Under det efterfølgende Kaffebord fik Æresoldermanden overrakt enKopi en miniature af Faugsbanneret; ved Midnatstid sluttedeOldermand Ei- sing Festen og ledsagedeÆresoldermanden til hans Hjem. Det andet Oldermandsskifte i Fauget i disse femogtyve Aar ind­ traf i 1946. Sidst paa Aaret 1944 overgav Oldermand Eising til Be­ styrelsen 14.000 Kr. i Obligationer til Oprettelse af et Legat, der skulde bære hans og hans Hustrus Navn og var tænkt anvendt til Uddannelseshjælp for trængendeMurersvendeogMurerlærlinge, idet Eising mindedes de Vanskeligheder, han selv havde haft i sin Ung­ dom. Desudenvar Oprettelsen af Legatet, efter hvad Eising selv ud