KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

20

Laugets Historie

at de bringer demde ældste Laugsmestre og deres Virksomhed i det gamle København levende for Øje. Murerhaandværket, Murerkunsten, har et Særpræg, der skiller det fra alle andre Haandværk. Bagere, Skomagere og Skræddere arbejder for det enkelte Menneske og for Dagen og Aaret —Murerne derimod arbejder for Slægten og for Aarhundreder. Christian IV’s fremragende nederlandske Mestre sluttede sig i deres Hjemland sam­ menmed andre Udøvere af de frie Kunster i de gamle Set. Lucasgilder. Der er ingen Tvivl om, at naar de holdt sig tilbage fra Lauget, naar selv Laugets første Oldermand tøvede med at gaa i Laug, var Grunden den, at de ikke blot sad inde med faglig og kunstnerisk Overlegenhed, men tillige med en ædel og gammel Tradition, somde ikke ønskede forplumret ved intimt Samarbejde med de mange fra Tyskland tilstrømmende Murere, der nu kun kendte denne gamle Tradition gennem den tyske Zunfts for- raaede og karikerede Former, saaledes somde lagde sig for Dagen i alle de andre Laug. Men denne Frygt var ugrundet. De væsentligste Værdier af dengamle Tradition blev lykkelig ved Laugets første kyndige Mestre plantet ind i Københavns Murerlaug. Som et afgørende Bevis herfor staar Laugets Valgsprog i dets Segl fra 1623: Wer Gott vertraut, hat wohl gebaut! Det var de gamlemiddelalderlige Gilders fromme Tro, Lauget her tog i Arv —den, som endnu klinger os i Møde, og som vi vil høre i denne Aftenstund, naar Older­ manden optager de unge Mestre — at om ikke Gud Herren byggede med paa Byg­ ningen, var alt deres Arbejde forgæves. Der skulde efter hin Tids Opfattelse mere til end blot fagmæssig Duelighed for at bygge et Hus. Fra gamle Sagn ved vi, at en Bygning, der var rejst for uredeligt for­ tjente Penge —var det end enKirke — fik ingen Bestand. Lige saa lidt somen Byg­ ning, der var rejst paa en Grund, der ikke var viet ved et Offer, eller en Bygning, der var rejst under Kiv og Strid mellem Byggefolkene, eller hvor blot een af disse bar paa en ikke sonet Brøde. At Grunden ved en Indvielse skulde værnes mod onde Magter, det vidste vore førsteLaugsmestre udmærket godt. DaWillumPoulsenbyggede Huset, nuværende Nr. 4 i Silkegade, fulgte han i en mildnet Form og sikkert uden at være sig det bevidst enmere end 1000-aarig Byggeskik. Under omvendte Sildetønder somDække satte han Mad og Drikke i Krukker og Skaale ned til de Underjordiske. Men oven over Jorden havde de Underjordiske ingen Magt. Der var det de slette menneskelige Lidenskaber, somdet gjaldt at værne sig imod. Paa Arbejdspladsen skulde der herske Fred, god Forstaaelse og Broderlighed. Derfor skulde enhver Murerbroder møde paa sit Arbejdssted med aandelig talt rene Hænder, d. v. s. med en ren Samvittighed og et fromt Sind. I »Visdom«, d.v. s. i Guds­ frygt, skulde han udføre sit Arbejde, lægge Sten paa Sten—og ikke Fuge paa Fuge— hvilket gav Styrke, og ved ærligt, vinkelret Arbejde krone Værket med Skønhed. Ære være deMænd, der i Fortiden byggede, saa sene Tider kan glæde sig over deres Værk — og Ære være de Mænd, der i Nutid og Fremtid her i vor By bygger op, bygger med Haand, med Hjerte og med Aand og bygger paa den hjemlige Traditions faste og sikre Grund!