KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

Laugets Historie

34

Murskeen er vort vigtigste Værktøj; den har sin Mission over hele den vide Jord, hvor civiliserede Mennesker bo og bygge. Den Mand, der forstaar at bruge Murskeen paa rette Maade, han kan sit Haandværk. Vi lover Damerne altid at bruge Skeen paa rette Maade.« Man sang nu paa Willemoes-Visens Melodi følgende Sang, forfat­ tet af Bibliotekar Carl Dumreicher i Dagens Anledning: D ybt maa Stenen være lagt, skal et Hus den bære, som kan taale Tidens Magt til sin Mesters Ære.

medens Ladens Helligdom stærkt og myndigt maner om Fligterne mod Standen. Længe var det kun et Haab frit at tage Sæde, hvor vort Samvær fik sin Daab ved vor Ejerglæde. Viljen vandt til Maalet frem, huskende vort første Hjem, Peder Hvitfeldts Stræde. Mester! læg da dybt og fast Stenen til en Bolig, værnende mod Vejrets Kast, rummelig og rolig, styrkende vort Broderbaand, saa vort Kald med Mureraand her kan tjenes trolig.

Dybt og fast, saa ses en Dag Kransen over Husets Tag — det er Murerlære. Dybt og jast — to gode Ord, skal det Hjem betrygges, som paa Stadens gamle Jord for vort Laug skal bygges. Da vil alt vort Virke gro, og bestandig dette Bo ved vort Samhold smykkes. Oldermand og ung Gesell møder her hinanden, hvor en fælles Fremtids Vel vier Velkomstkanden,

Bygningens Arkitekt, Murermester Henning Hansen, oplæste der­ efter Grundstensdokumentet, somnedlagdes i Grundstenens Fodstykke i et forseglet Glasrør, og Oldermand Andr. Wildt henmurede den før­ ste Sten, i hvilken var indbrændt Kærlighedens Symbol, med Ordene: »Til den almægtige Bygmesters Ære! I Kraft af mine Kollegers Tillid nedlægger jeg den første Sten, idet jeg udtaler Haabet og Ønsket om, at dette Hus maa staa til sene Tider, gennemkommende Slægter som et værdigt Samlingsmærke for Medlem­ mer af Københavns Murer- og Stenhuggerlaug!« Laugets ældste Medlem, fhv. Oldermand J. J. Bruun, henmurede den anden Sten, hvori var indbrændt Haabets Symbol, idet han udtalte: »Somdet ældste Medlemaf Lauget er det blevet mig betroet at indmure den anden Sten paa denne Bygning. Jeg gør det i Haabet om, at de, der kommer til at benytte