KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

Arbejdsforhold 77 og Murerarbejdsmandenes Fagforeninger nægtede at gaa med hertil, hvorfor Augustreguleringen traadte i Kraft i Form af en Lønned­ gang paa 6 %. I Foraaret 1923 skulde man saa til at forhandle om nye Overenskomster, og fra Laugets Side gik man med til, at der med Hensyn til Pristalsreguleringen skabtes en neutral Zone paa 6 Points, inden for hvilken der ikke skulde reguleres; til Gengæld fik man saa Priskuranter med Gyldighed til Foraaret 1925. I den følgende Overenskomstperiode var der to Spørgsmaal, som var blevet brændende, og som man fra Bestyrelsens Side var klar over, at der maatte sættes stærkt ind paa at faa løst: Udbetalingen paa Akkord og Betalingsformen for Murerarbejdsmændenes Stillads­ arbejde. Hvad det første Punkt angik, var man i den Situation, at der ikke i Priskuranterne var fastsat en ganske bestemt Akkordud­ betaling, idet Minimallønnen og Akkordudbetalingen stod som een Post, og der havde vist sig en Tendens fra Arbejdernes Side til at presse Udbetalingerne i Vejret, saa Akkorderne gav Underskud. En Del Mestre havde af denne Grund nedsat Akkordudbetalin­ gerne, hvilket gav Anledning til Arbejdsstandsning og Klage til Den faste Voldgiftsret. Ved Kendelsen blev Arbejdsstandsningen vel kendt ulovlig, men paa den anden Side tilkendegav Retten i sine Præmisser, at en indbyrdes Aftale om en bestemt Forskudsudbetaling var stridende imod Minimallønsregelen. En Generalforsamling i Lauget havde i Juli 1924 givet Bestyrel­ sen sin Tilslutning til dens Bestræbelser for »at faa klaret Udbeta- lingsspørgsmaalet paa Akkord paa en saadan Maade, at den enkelte Mester i Fremtiden sikres imod, at Arbejderne tiltvinger sig større Udbetaling og Forskud, end Priskuranterne og Overenskomsterne hjemler, og saaledes at alt Underskud paa Akkorderne undgaas«. Hvad Stilladsarbejdet, der hidtil havde været betalt som Time­ lønsarbejde, angik, havde Udviklingen været den, at medens man tidligere kun brugte een Stillads-Arbejdsmand til 7—8 Svende, kræ­ vedes der nu omtrent een for hver 2 Svende, hvilket var ganske uholdbart. Paa Grund af den store Usikkerhed paa det økonomiske Omraade

Made with