DetWærnskeInstitut_1814

nævn te offentlige Kasser og Indretninger angaar, ved dens Art. 6, 7 og 8, hvortil endnu k omm e r i d. 9de Art. Opgjørelsen af » n o g l e L e g a t e r , g i v n e a f P r i v a t e « , hvori »formedelst specielle Omstændigheder« Norge b lev tillagt Andeel. Da der nu i ingen af disse Artikler b land t de opregnede offentlige Indretninger og Lega ­ ter forefindes det m ind ste om det Wæ rn sk e Und erv iisn ing s Institut eller om det Legat, hvorved det er stiftet, saa er det klart, at ethvert Krav fra den norsk e Regjerings Side paa Stiftelsens F o rmu e aldeles maa bortfalde ved Opgjørelses Actens 13de Art., der lyder saaledes: »Da alle Punkter, h v o r om en speciel og endelig Op- gjørelse er forbeholdt ved den 61e og 7de Art. i Konven tionen af 1. Sept. 1819, nu saaledes ere opgjorte og vedtagne, saa ere a l l e g j e n s i d i g e K r a v f r a o f f e n t l i g e F ond s, Kasser og I n d r e t n i n ­ g e r , a f h v a d N a v n v æ r e k a n , som hidrøre fra den forrige Forb ind e lse im ellem Danm a rk og Norge, derved aldeles afgjorte, saa at i Henho ld til og ifølge af b enævn te Conven tion s 9de Art. for Frem tid en ingen Paa stand fra enhver af Siderne d isse og d e s l i g e G j e n s t a n d e v e d k omm e n d e n o g e n s i n d e skal k omm e under Undersøgelse eller Omhand ling .« D irectionen maae saaledes ved de anførte Conventioner m e l­ lem D anm a rk og Norge an see den Wæ rn sk e Stiftelse for fu ld k om ­ m en betrygget m od ethvert Pengek rav fra den norske Regjerings Side og tilføjer kun , at om en saadan Fordring endog var frem­ komm e t, f ø r e n d h ine Conven tion er b leve indgaaede, vilde upaa- tvivlelig den Retsgrund, hvorpaa den norsk e Regjering støtter sig i den os meddeelte Skrivelse, ikke dengang haft mere Styrke end nu, da den endelige Opgjørelses Act endog gjør al Undersøgelse a f d en s Beskaffenhed overflødig. Den formeentlige Retsgrund, som b emeld te Skrivelse paapeger, er Fund a tion en s 2den Post, som indeho lder, at Stiftelsen ikke b lo t skal k omm e Børn a f dan sk e Forældre tilgode, men ogsaa Børn a f Borgere i Christiania og af Em b e d smæ n d i Norge. Naar man h eraf vilde slutte, at Stifter- ind en s F o rmu e sku ld e anvend e s til Fordeel for P igebørn a f norske Undersaatter paa anden Maade end ved den af h ende oprettede Stiftelse, saaledes som den ved Fund a tse n er organiseret, vilde det naturligviis være en aabenbar Fejlslutning, og en saadan ligger v istn ok til Grund for den Paa stand , at den Wæ rn sk e Stiftelse sku ld e afgive noget af sine F o nd s til særlig Anvend else for norske Undersaatters P igebørn. Th i Funda tsen s 14de Po st bestemmer udtrykkelig, at Stiftelsen skal anlægges enten i e l l e r n æ r v e d K j ø b e n h a v n , hvortil skal kjøbes en b equem Gaard, h v ilk et for­ længst er iværksat. Det er altsaa kun af den Wæ rn sk e Stiftelse, saaledes som den i Medhold af Funda tsen nær ved Kjøbenhavn er anlagt, at Pigebørn a f norske Undersaatter kunn e k omm e til at n yd e godt, og det var kun under den Forudsætning, at nor­ ske Forældre n ed sendte deres Børn til at opdrages i Stiftelsen i K jøbenhavn , at Stifterinden vilde, at h end e s F o rm u e skulde kun n e k omm e dem tilgode. Heraf indsees det ogsaa let, hvorfor