gamleskibegamlehuse

dan den lille bondevogn skal kunne balancere henover den række kæmpestore sten, som ligger langs molen, er billedet anskueligt nok. Kysten i forgrunden er Amagerlands, og fartøjerne til venstre ligger saaledes netop i G rønnegaards havn , den, som dengang i henved en menneskealder havde fungeret som ho ­ vedstadens reservehavn, vinterleje for borgerskabets skibe. Det er underligt at tænke sig, at den vid tberøm te havn, der betingede op­ komsten af Danmarks hovedstad og gav denne navnet Havn, eller Købmande- havn, som det siden blev, at denne bavn hele m iddelalderen igennem kun be­ stod af farvandet mellem Slotsholmen og byen, ja oprindelig laa indenfor Høj­ bro, ved Gammelstrand. Siden strakte den sig dog til Holmens bro. Billedet hos Braunius viser denne ligeoverfor bondevognen paa næsset, og dermed ind­ løbet til havnen paa dette tidspunkt, flankeret paa den ene side af kancellibyg­ ningen, hvor der tillige var toldbod, med vindeltrappetaarn og tindede gavle, og paa den anden side af den store ankersmedje paa Holmen, siden ombygget som Holmens kirke! Man genkender endnu træ k af smedjen i gudshuset. Efterhaanden blev der dog for lid t plads i denne gamle havn, ogsaa fordi byen voksede ud i den. Der blev fyldt op og bygget paa opfyldningerne. Det andet indløb, Bremerholms dyb, som skilte Bremerholm med orlogsværftet fra den egentlige stad, forsvandt ligeledes. Det blev spæ rret med sænkede sku­ der under belejringen 1536 —for at hindre sejladsen paa byen —og siden helt opfyldt. Dybensgade er i vore dage det eneste m inde om dette gamle indløb. Det var belejrerne, som havde søgt at spærre Dybet i 1536, belejrerne un ­ der kommando af den »udvalgte« kong Christian III, den konge, som efter at have maattet erobre sin hovedstad, behandlede den udsultede by saa m ild t som næsten aldrig nogen sejrherre en indtaget stad. Og det var i hans tid i 15-5-6, Københavns borgerskab fik kongeligt brev paa Grønnegaards havn, »deres skibe der at lægge udi vinterleje«. Et kongeligt privilegium, som ikke helt værdsattes efter fortjeneste. Skuderne laa jo ikke helt saa trygt paa det dengang aabne sund som i den gamle havn bag slo ttet, hvor de var lun t skærmet for alle vinde. Mange fulgte helst gammel sædvane, saa det senere maatte indskærpes, at kongebrevet ikke b lo t var et privilegium, men ogsaa et paabud. Københavns magistrat hk o rdre til at sørge for, det blev overholdt, da »havnen her for byen møget skal forfyldes, af den aarsag at mange og adskillige skuder og skibe lægges herind og dermed i adskillige maader opfylder havnen, endog Vor kjære h r. faderfaders, salig og højlovlig ihukommelse, Hans kjærligheds brev derom er udgangen, at saadanne skuder og skibe skulle lægges i Grønnegaards havn«. Det paabud kom i 1592, altsaa faa aar efter Braunius’ atlas. Om man nu ellers kan tolke skibene paa dette derhen, at Grønnegaards havn virkelig blev mere beny ttet end forhen. Der laa i hvert fald skibe i vinterleje dér under den store storm i 1609, da ikke b lo t »Hans majestæts flaade gik løs«, men ogsaa

1o