gamleskibegamlehuse

»med alle sine lejevaaninger og bygninger . . . samt den i gaarden indrettede trykke-fabrik«. Gustav Verner de Brunck og Anders Asmus Seerup, firma Brunck & Seerup, solgte til Ole Heidemarck, øverste kapellan ved S. Nikolaj kirke, og siden kom den til endnu en præstemand, selve stiftsprovsten Henrik Christoffer Bytzov, en i flere henseender kyndig mand, eftersom han havde forudset det »jordskælv«, som rystede hovedstaden i julemaaneden 1760. Selve farveriet var ind re tte t i en enetages bygning inde i gaarden, m id t i det uregelmæssige kompleks, hvor de gamle lave lejevaaninger stadig laa ud imod Kongensgade. Blandt inventaret var foruden kedler og »kype paa £ tønder«, fire metal valseværker, samt en jernpresse paa m u ret fod, hvortil hø rte en jern- og en kobberplade til »flonels-trykkeriet«. Som »Wodroffshuse« fremdeles beslaglagde en hel af de oprindelige »stor­ grunde«, ja, mere end det, eftersom der var tilkøb t en strimmel jo rd fra nabo- gaarden imod nord, saa var denne iøvrigt ligeledes intakt. Og her kunne man nok behøve en rummelig grund, da der ikke alene var billardholderi, men ogsaa traktørhave. Det havde der nok været allerede i købmand Niels P ryd tz’s ejertid , i 173erne, dengang der var tale om, at ejendommen skulle overtages af saltværket. Ogsaa her var der re t vidtløftige bygninger. Til facadehuset ud imod Overgaden, hvor der var stald 02 kuskekammer i stuen, kon to re r og standsmæssig beboelse paa »salen«, sluttede sig sidehusene, dels ind re tte t med pakrum , dels med lejevaaninger. Efter branden 1728 var ejendommen en af de folkerigeste paa Christianshavn med ialt 80 mennesker, deraf mere end halv­ delen stuvet sammen i de 8 smaa vaaninger —hver kun med stue og køkken — en broget forsamling, blandt hvilke adskillige bøsseskytter, men ogsaa et par joder. De var som flere andre indflyttet »formedelst ildebranden«. Bagud mod Kongensgade og for den sags skyld ogsaa Sofiegade, det var jo en hjørneejendom med facade til tre gader, laa den »smukt indrettede hauge«, mere end henholdsvis $~o og 30 alen i længde og bredde, og med buksbom­ hække inddelt i fire kvarterer, i »sirlig orden« beplantet med 100 træ e r, de fleste frug ttræer. Der var ogsaa et »fuldkomment« lysthus med bænke og borde paa flisegulvet, og op til det laa to m indre »huk-lysthuse«. Endelig var der rund t omkring i haven og paa husene slaaet brædder op, »paamalet ad­ skilligt, slotte, skibe og jagtstykker til prospekter«. De første trak tø re r har nok været lejere af stedet, indtil dette fra 1732 og en menneskealder frem i tiden kom i slægten Simmelhags besiddelse. Ulrik Christian Simmelhag, den første af familien her i landet, skal efter traditionen være indvandret —fra Holland. Naturligvis! Efter ham fulgte først enken og siden sønnen Søren Christian Simmelhag, sergent i borgervæbningen, men ellers guldsmed af profession. Forsaavidt gik det her som paa den anden side gaden, i genboejendommen, ogsaa ejet af to

104