gamleskibegamlehuse

Hans Ursin o < j i aarene 1747-62 af en saa højfornem mand som lensgreven fra det lollandske Christianssæde, Christian Ditlev Reventlow. Siden sank gaar- den noget i rang. Ganske vist var den følgende ejer ikke uden m id ler, grosserer Peter Fenger af firmaet Borre & Fenger, men greven ville nu nok have rynket en kende paa næsen ad det sæbesyderi, som grossereren lod ind rette i den h e r­ skabelige gaard. Det gjorde Fenger forøvrigt ogsaa selv - endnu inden det be­ gyndte at lugte. Han var ikke tilfreds med murermesteren Hans Uttendahls a r­ bejde, og det hjalp ikke, at denne paakaldte sine fagfæller som skønsmænd. Ingen af »murermestrene«, hverken Johan Chr. Conradi eller Philip de Lange ville anerkende, at byggeriet var solidt nok. Det vil maaske huskes, at Abraham Lehn i sin tid kun havde købt den ene af Trellunds eller Frederik Antoni Mollers to gaarde. Til denne hø rte ganske vist de tre fjerdedele af det samlede grundareal, mens resten var henlagt til den anden gaard, det nuværende Strandgade 4, hvis areal dog tillige var suppleret med en grund paa den anden side Strandgade. Her var der bygget et pakhus. Gaard og pakhus blev paa auktionen i 1699 begge købt af Oluf Antoni Møller. Som navnet antyder endnu en b roder til fallenterne Niels og Frederik Antoni Møller. Selve beboelseshuset med flisegulve og bjælkelofter bar dengang stadig, som forresten ogsaa senere, præg af tilblivelsen først i det 17. aar- hundrede, og ejendommen var ellers i det hele præget af dens anvendelse som købmandsgaard. Kælderen var ind re tte t som pakrum , og over indkørselspor­ ten var der »et sto rt con to ir afdelt udi trende parter med tilhørende skriver­ borde og andet«. Men allerede et par aar efter kom stedet a tte r under ham­ meren. Den nye køber, en udlænding, Jaqve H in ter af »Dunqverqven«, var heller ikke i stand til at svare sine forpligtelser, og den virkelige ejer, pan t­ haveren, admiral Gjedde, ham med gaarden i Kannikestræde, lod gaarden overdrage, det vil sige, det var hans sagfører, der med fuldmagt fra ham mødte paa bytinget og »udi lovlig tingslyd med haand og mund, jo rd og muld trans­ po rte rte , overdrog og skødede ejendommen til Andreas Weise«, som der staar i retsprotokollen. Uden at man dog skal tage det altfor bogstaveligt. De dage var nok forbi, da man havde en græstørv med i re tten for at kunne kaste den i køberens kjortelskød. Af denne symbolske handling var selve begrebet: at skøde, udsprunget, og erindringen om ceremonien blev altsaa bevaret i rets­ bogerne længe efter, at den var gaaet af brug. Da Andreas Weise købte gaarden i Strandgade, var han endnu en yngre mand, næppe fyrretyve aar gammel, uden titel og rang. Men da han døde i 172^ var det som »Ihro Konigl. Majeståt zu Dånnemarck und Norwegen etc. Conferentz-, Staats-, Justitz- und Cammer Raths wie auch General Post- D irecteur«, som der staar i det tyske mindedigt over ham. Andre tryksager i anledning af hans salige henfart var to auktionskataloger, den ene over hans

106