gamleskibegamlehuse

et af dens vildskud forsaavidt som hendes fader var »uægte« barn, men søn af honette folk. Bedstefaderen var byskriveren i Odense og bedstemoderen datter af en lærd og berejst mand i den fynske hovedstad. Siden blev den »naturlige« søn lyst i kuld og køn. Han blev embedsmand og herremand. Det var paa hans gaard Ø rbæklunde, at datteren Dorothea i i 728 holdt bryllup med Peder Rams- hardt. Vielsesdagen blev den stedlige præst »en vederkvægelse til slutning i det aar«, skrev han. Brudgommen var københavner og dengang netop blevet en af hovedstadens borgmestre, som det viste sig dog kun for en stakket stund. Allerede to aar senere blev han »forlovet«, og hvad hjalp det, han hk tilbud om at overtage sin e fter­ følgers post som amtmand i det fjerne Norge. Det havde hverken han eller hans kone helbred til. Selv skulle han idelig være under lægebehandling, og hertil kom endda hensynet til hans gamle moder paa over halvfjerds. Nu havde han tilmed lige faaet sig etableret i hovedstaden, og da der ingen penge var mellem folk, ville det slet og re t ru inere ham, om han pludselig skulle bryde op og forlade byen. Saa han maatte frabede sig den ellers uskatterlige naadesbevis- n ing—i vendinger saa svulstige og ydmyge, som kun enevoldstiden kendte dem, og med bævende h jerte, selvom han udtalte sin fortrøstning om, at kongen ikke ville regne ham afslaget til last, »efterdi den højeste Gud lader mig veder­ fares den lyksalighed, at jeg maa finde mig anskreven blandt deres tal, Deres Kgl. majestæt tænker paa at bevise miskundhed og barmhjertighed«. Jaja, ligestraks fik han nu ikke noget embede igen. Det varede fire aar, indtil 1734, inden han a tte r kunne sætte sig til re tte i en borgmesterstol. Saa fik han endda først efter endnu en halv snes aar den fulde gage, og han havde stadig sin gamle moder i huset, nu mere end de firs ! Selv naaede han kun at blive et par og tres. Onde tunger havde i sin tid ym tet noget om, at han fik sine embeder paa grund af sine forbindelser, og v itterlig t nok var det den noksom berygtede Christian Møinichen, der havde foreslaaet ham ansat i fattigvæsenets d irek ­ tion. Men han maa ikke forveksles med sin navne, hans fæ tte r eller hvad han nu var, den Peder Ramshardt, der var Møinichens egen svigersøn og som især havde g jo rt sig »fortjent« under den store skandaleproces, der blandt andre ram te den anden Ramshardts nabo paa Christianshavn, gehejmearkivarius Fre­ derik Rostgaard, manden med den store blaarøde næse, og kostede ham hans embedstillinger. Møinichen overtog selv stillingen som oversekretær i Danske Kancelli! En anden christianshavner, endda præsten ved Vor Frelser, magister Trojel, rettede endda et haardere angreb paa Rostgaard. Det var ikke nok, at han havde solgt præstekald, nej, hans forbrydelse var den paa de tide r værste af alle. Han havde villet omstyrte suveræniteten, kongens enevoldsmagt. Løgn og opspind altsammen, og dommen over Trojel blev saa slem, som den

108