gamleskibegamlehuse

skarpe saavel som den løse til eksercitsen. Mod slutningen af den store nordiske krig havde man været meget optaget af fremstillingen af ammunition til »gesvindt- skydende kanoner«, forsøg som dog i længden ikke fik større praktisk betydning. Men selve kanonerne kan den dag i dag ses paa Tøjhuset. Raperthuset havde først hø rt under dette, der jo i de dage ikke var noget museum. Det havde ganske vist ogsaa selve laboratoriet, men raperthuset sorterede ikke under dette. Det var et magasinhus, opført paa laboratoriepladsen, fordi der simpelthen ikke var plads til det paa Slotsholmen ved Store Tøjhus. De rustvogne og andet, som stod i det, maatte rigtignok flyttes derover alligevel, dengang raperthuset blev overtaget af saltværket, og da det a tte r kom tilbage, ja, saa indgik det altsaa i laboratoriets bygningskompleks. Men fra Tøjhusets side tog man snart revanche. Det gamle raperthus fik sin værdige afløser i det nye vogn- og lavethus fra 1767, aflutagehuset, som man gik over til at kalde det, en kæmpebygning, nærved 200 m eter i længden og 16 m eter b red t, strækkende sig fra den ene ende af laboratoriepladsen til den anden, bogstaveligt talt fra kanalen ved van Ostens plads til selve Chri- stianshavns kanal, Børnehusgraven. Denne nybygning blev fuldstændig dom inerende paa laboratoriepladsen. Mod dens to grundmurede etager og høje tegltag synede de usseligt lave værk­ stedshuse saa CTodt som in tet. Alene artillerikasernen, laboratoriebarakkerne, kunne i nogen grad hævde sig i b illedet. Og forøvrigt kom a rtilleriet efter- haanden i højere grad til at præge laboratoriets omraade end maaske fra først af paatænkt. Det satte for den sags skyld sit præg paa hele Christianshavn overhovedet. Ganske vist fik bydelen først i 1791 en egentlig artillerikaserne, kasernen i Strandgade. Laboratoriebarakkerne var jo alene beregnet for det faste, gifte mandskab, og det var søartillerister, som laa her. Men fra om tren t samme tid som den store affutagebygning stod færdig, sidst i 1760erne, var landartilleri­ sterne i almindelighed lagt i kvarter paa Christianshavn, indlogeret rund t om ­ kring i de borgerlige huse, som man dengang brugte det. Og af »sær kongelig naade« fik bydelen sin egen vagtparade, der trak op foran den højestkomman- derendes bopæl. Paa laboratoriet var den store nybygning opført alene for at rumme land­ artilleriets materiel. Affutage er jo en fællesbetegnelse for understillingerne til det svære skyts. Men mellem bygningen og laboratoriehusene blev der ind­ re tte t en eksercerplads for artilleriet. Og mens man oprindelig havde holdt kanoneksersits paa Amager fælled, henlagde man den efterhaanden, i hvert fald om vinteren og foraaret, til laboratoriet, hvor en del af underste etage i netop det store lavethus blev ind re tte t som øvelsesbatterier, forsynet med skydeskaar. Ja, det endte med, at hele stueetagen efter det følgende aarhundred-

116