gamleskibegamlehuse

skifte blev optaget paa denne maade, dette paa grund af artillerikorpsets for­ øgelse. Igennem næsten et aarhundrede var laboratoriet saaledes det danske artilleriko rps’ vigtigste øvelsesplads. Men det betød ingenlunde, at den egentlige laboratorievirksomhed blev O 7 O o standset. Man havde tvæ rtimod søgt at reorganisere den, ligesom der ogsaa paa laboratoriet blev givet undervisning til officerer og underofficerer. I 1780erne var arbejdsordningen den, at foruden 7 faste dagligt arbejdende konstabler, havde to hold paa henholdsvis 27 og 30 konstabler skiftevis deres arbejde i værkstederne, mens kommandersergenter, bombarderer og styk­ junkere et par eftermiddage blev undervist i »Ernst-fyrværkerisager«. løvrigt var det i sommeren 1783- saaledes, at det ene hold var beskæftiget dels med at støbe blykugler, dels med - ikke at udskyde dem, nej selvfølgelig ikke, men med »at snøre kugler paa spejle«, mens det andet hold »barberede« de støbte kugler, som siden blev afvejet i kasser med 100 pund i hver. Kugler snøret paa spejle, ja, det var kun en af de mange slags djævelskab, der blev fremstillet paa laboratoriet, et for en ukyndig i krigshistorien re t mystisk begreb. Men de vejede fra 1 til 12 pund, saa det har jo i hvert fald været ammunition bestem t for det svære skyts ligesom de mange andre arte r, haardugskardætsker, blikkardætsker med bly eller skraakugler, brandkugler med blykugler, haubitzkugler, hvad det nu altsammen hed. De so rter frem ­ stilledes hvert aar i tusindvis. Men den le tte re ammunition, geværkugler, blev naturligvis lavet i langt større mængder, i ioo .oooer, ja, de blykugler, som blev støbt, barberet og skabloneret vejede i et enkelt aar indenfor den her om­ talte periode 182 cen tner, eller i nutids maal godt og vel 9 tons. Men det fo r­ slog kun til godt halvdelen af den lette re ammunition, der hø rte til udrustn in­ gen af en artilleribrigade, nemlig $7$-.28o infanteripatroner, 31.680 kavalleri- patroner og 63.360 p istolpatroner. De 670,320 pro jek tiler kunne med en arbejdsstyrke paa 40 mand fremstilles i løbet af 161 dage. Selve støbningen var det mindste. Den optog kun 12 mand i henved halvdelen af tiden, mens der maatte 28 mand til at pudse eller barbere dem. Resten af tiden var optaget af henholdsvis fremstillingen af patronhylstrene af papir og af pakningen. Der var brug for en del ammunition i de dage, ikke blot af frygt for uden­ rigske fjender. Vel var man saa smaat begyndt at væbne sig, fordi der var tale om krig med arvefjenden från hinsidan, men der blev ogsaa taget specielle forholdsregler efter paladsrevolutionen den 14. april 1784, da Guldbergs regi­ mente var styrtet og kronprins Frederik havde taget magten. Udadtil havde denne omvæltning ikke taget sig slet saa dramatisk ud som den tilsvarende i 1772, dengang det var slut med Struenseeregimet. Men man havde virkelig en overgang tænk t sig at tage m ilitæ re t til hjælp og med gevalt gennemtrumfe kuppet. Baade ministerchefen og de kongelige, som støttede ham, enkedron-

11 8