gamleskibegamlehuse

Det dekorative udstyr, navnlig a f agterspejlet og gallionen, spillede til lang ned i tiden en stor rolle. Tegningen viser udsmyk­ ningen a f paketbaaden ,,Sankt Croix” , byggetfo r kgl. regning a f mester Ole Gad hos Fabritius <£ l Wever 1762, og forøvrigt siden ombygget til snavskib.

sluttede 1721. Af de koffardiskibe, der hø rte hjemme i København i aaret 1745-, var kun cirka en snes stykker af hjemlig oprindelse, og nogle endda blot »fortømret« eller ombygget paa københavnske værfter. Men ikke m indre end halvdelen af disse, allesammen nybygninger, havde et og samme ophavssted, nemlig »seignieur Andreas Bjørns skibsbyggerværv«. Det var et re t storslaaet foretagende, dette »byens første partiku læ re skibs­ byggerværv«, som denne driftige mand havde anlagt nogle aar før, paa opfyldt te rræ n , det omraade som nu udgør W ilders, Krøyers og Grønlandske handels pladser. Materialerne til opfyldningen var forresten tildels hen te t fra de store udgravninger til Dokken. Og i 1740 løb den første nybygning af stabelen paa det nye værft, fregatten »Enigheden« paa 74 kommercelæster, blot et par aar efter fulgt af de stø rre skibe, »Dokken« paa og »Kobenhavn« paa 208 læster. Til dem sluttede sig flere fartøjer af forskellig type og størrelse. Men naar det siges, at skibstømrer Jakob Rasmussen Lund i 1744 byggede galiotskibet »Jomfru Birgitte« paa Andreas Bjørns »skibsbyggerværv og kran­ plads«, mon saa ikke dette arbejde er udført paa det m indre værft ved Grønne- gaards havn, som han havde købt netop aaret før, i 1743 altsaa. Og maaske er ogsaa andre af hans skibe bygget her, inden han i 1748 a tte r afhændede værftet. Sidst i 4orne var det, v. Osten forlagde sin virksomhed fra Nyhavns hoved til sin nye plads ved laboratoriet, og om tren t samtidig begyndte Applebye anlægget af sin plads i det samme nabolag. Foreløbig var deres virksomhed dog for in tet at regne mod Bjørns, der i 1749 byggede ikke m indre end syv koffardiskibe af forskellig drægtighed, det ene paa over 200 læster. Men med hans død det følgende aar var det slut med den storslaaede virksomhed paa hans plads. Siden tog Applebye teten , takket være den ham tildelte statsstøtte, som han fra 17^9 kunne hæve, naar han byggede skibe paa over 60 læster. Alligevel

0 2