gamleskibegamlehuse

Saa bred var netop den største entreprise, den ostindiefarer, en fregat paa 170 læster, der blev bygget for selve Asiatisk kompagni, og kaldt »Caroline Mathilde«. Det var i 1769, i Struenseeregimets første begyndelse. Kan man tænke sig, at Hendes majestæt selv har værdigedes at overvære stabelafløb­ ningen? Ak, kun en føje tid blev det følt som en ære, at skibet bar dette dronningenavn. Efter omvæltningen i 1772 gik det koffardiskibet paa samme maade som krigsskibet »Caroline Mathilde«, der fik ænd ret baade navn og prydelser. Der blev efter anmodning fra Asiatisk kompagni udstedt nyt b il­ brev for baaden, der frem tidig nok saa neu tralt skulle hedde »Ganges«. Som allerede sagt, klarede baade Fabritius og Schimmelmann frisag, da Struensee blev styrtet. Schimmelmann var saa uundværlig som nogensinde, og det var jo nok ham, der var manden bag den ren tud fantastiske opblom ­ string af det københavnske skibsbyggeri fra m id t i 70erne. Vistnok havde staten gennem tiderne af og til ydet stø tte til skibsbyggeriet, men unægtelig i en m ere beskeden maalestok. Den aktion, som nu blev fore­ taget, var i den helt store stil. Det var et nyt organ indenfor statsstyrelsen, den saakaldte over-balance og skattedirektion, der udkastede planerne, og deres nødvendige økonomiske ba­ sis var det overskud, som flød dels fra den nye statsbank, dels fra det famøse tal­ lo tte ri, et overskud, som løb op i m illioner rigsdaler. Ogsaa den tid havde sine valutaproblemer. »Den udenlandske statsgæld samt folkets hang til udenlandske varer frembragte en aarlig underbalance, som ødelagde pengevæsenet«. Det var af vigtighed at stø tte trafikken paa baade Afrika og Vestindien, trafikken paa Guineakysten, navnlig fordi den til­ førte øerne i Vestindien det »uundværlige« slavemateriale, og det var jo gerne reglen, at slaveskibene, naar de havde losset deres m ere eller m indre levende menneskelast paa St. Croix, tog sukkerladninger ind til hjem landet. Og da det private slavehandelsocietet i længden ikke kunne klare sig, blev dets koncession inddraget. Handelen paa Guinea skulle fremtidig drives for kon­ gelig regning. De forhaandenværende »guineafarere« var dog saa gamle, at de efterhaanden maatte udskiftes, men forøvrigt var det ikke hensigten at udelukke private fra at handle paa Guldkysten. Ogsaa den vestindiske handel maatte frem ­ mes, og i denne forbindelse tog man munden godt fuld, ja agtede efterhaanden for statskassens regning at bygge ikke m indre end 40 fregatskibe, hvert paa halvandet hundrede læster, vestindiefarere, der paa forholdsvis lempelige vil- kaar skulle bortauktioneres til private liebhavere. Men endnu mere omfattende var det byggeprogram, der blev vedtaget an- gaaende sejladsen paa de nordlige have med deres ufattelige rigdomme, som bare ventede paa at blive udnyttede. Havde hollænderne og hamborgerne maaske ikke i løbet af b lo t et par aar fanget hvaler og robber til en værdi af

0 4