gamleskibegamlehuse

fatter daarligt nok, at det kunne lade sig gøre. Selv om man havde duelige skibsbygmestre, hvor hk man saa pludselig de nødvendige tømmermænd fra? Henved halvdelen af disse mange skibe løb af stabelen paa de værfter, der var kny ttet til selve de nye foretagender, Den grønlandske og islandske han­ del. Der var bygget et nyt værft, der kunne tage op til o tte nybygninger af forskellig størrelse paa een gang. Fra W ilders plads var der søsat et par styk­ ker og fra den nye Bodenhoffs plads en 5-6. Resten, omkring 25-30, blev til paa de tre værfter ved Grønnegaards havn, flest paa Applebyes og Fabritius’ og færre paa v. Ostens, i hvert fald i de he r nævnte fire aar. Skibsbyggeriets gyldne tid var ikke forbi med disse —selvom den ikke varede evigt. Ingenlunde. En tre-fire aar, saa var det a tte r slut. Det vil føre for vidt he r at komme ind paa aarsagerne, blandt andet de ændrede konjunk­ tu re r som følge af at den nordamerikanske frihedskrig var til ende. Men det o o skal dog nævnes, at de store fiskeriplaner afgjort ikke blev nogen succes, og at staten i 1781 afhændede en stor del af den grønlandske handels effekter, herunder ogsaa skibe, til det nye østersøisk-guineiske kompagni. Det med­ førte, at man i de kommende aar saa fartø jer, hvis navne tydeligt røbede, at de oprindeligt var bygget for nordhavsfarterne, paa sejlads til de varme zoner. Saaledes kom snaven »Upernavik« i foraaret 1785 til St. Croix med 193 negre ombord, efter en forresten meget vellykket rejse. Der var kun død o tte, siden baaden gik fra Guldkysten. »Upernavik« var om tren t samtidig med de to andre af samme type, »Uma- nak« og »Nepisene«, ligeledes opkaldt efter grønlandske kolonier, bygget paa Applebyes plads, hvor man ellers i disse aar, 1776-83, mest udførte o rd re r for islandsk-færøsk handel, nemlig seks hukkerter, »Rokken«, »Sejen«, »Laksen«, »Tykkebaj«, »Rødefjord« og »Ødefjord«, en enkelt jagt »Silden« og af større skibstyper, fløjtskibene »Greve Scheel« og »General Eigtved« samt pinkskibet »Greve Thott«. Et par fregatskibe, »Generalinde Clausen« og »Gertrud Ma­ rie«, samt galeasen »Jomfru Anna« blev derimod købt af Thomas Po tte r, hvis jernstøberi jo laa i umiddelbar nærhed af væ rftet. Og Søren Lykke købte brigantinen »Europa«. Ogsaa paa Fabritius’ plads blev der bygget hukkerter for Islandshandelen og et enkelt pinkskib, nemlig »Ravnen«, »Bessested«, »Bosand«, »Kieblevig« og »Gehejmeraad Stampe«, men ogsaa hukkerten »Kulien«, jagten »Aalen«, snavskibet »Frederikshaab« og fløjtskibet »Gehejmeraad Schack Rathlou« for Grønlandske handel. Et par fregatskibe blev kobt af private, det ene »en vest- indiefarer og mulæselfører Maria Aletta« af baronesse Iselingen, konferens- raadens søster. Paa v. Ostens plads var man nærmest specialist i fregatskibe. Efter huk­ kerten »Falken« blev der udelukkende søsat fregatter, ialt 11, »Enigheden«,

1 3 6