gamleskibegamlehuse

der i et andet og i et tred ie, noget s en e re : »Havnen dér for huset ud til dybet efter husens bredde, ligesom mester David og de andre det haver«. Om selve hovedgrunden paa landjorden kunne der ikke let opstaa træ tte , dens udstrækning var i skøderne opgivet i alenmaal, men re tten til vands var, som i denne forbindelse bogstaveligt kan siges, et m ere fluktuerende begreb, ikke mindst for de ejendommes vedkommende, der laa syd for den nye Amager­ bro , blandt dem netop m ester Davids, og som dermed stødte ud til Grønne- gaards havn. O Her stod rettighed mod rettighed . Der maatte blive ballade. Og det blev der, langvarige re ts træ tte r mellem christianshavnere, de private grundejere saavel som bystyret paa den ene side og Københavns magistrat paa den anden. Men der blev forresten ogsaa ballade, hvad angik »fortovet« nord for broen. Ogsaa her lød kongebud mod kongebud. Men her var det b lo t christianshav­ nere, der træ tted e mod christianshavnere!