gamleskibegamlehuse

saavel den tidligere v. Ostens plads som Vestindisk kompagnis plads og dertil den store gaard lige overfor paa den anden side af gaden, Strandgade n r. 4, især iøjnefaldende ved det store pakhus, som er opnævnt efter ham og nu rum ­ m er B & Ws museum. Aarstallet 1819 paa pakhusets kvist ud mod Strandgade hentyder til det aar, da Holm køb te ejendommen. Dengang var det ikke slet saa imponerende som nu, stod med kun tre etager og derover en kvist, b re ­ dere end den nuværende. Saadan var det bygget i 1783 af agent Bertel Madsen, som dengang lige havde overtaget hele komplekset. Foran er fortalt om ejerne indtil 1750, da Do rthe Rosenvinge solgte gaar- den, der i de følgende aar hyppigt skiftede besidder. Johan Frederik Dahlén, som havde købt den af hende, solgte den allerede aaret efter til Jørgen Clem- mensen, hvis enke i 1753 skødede ejendommen til Jean Paul du Puget, sprog­ mester ved det kgl. kadetakademi, datidens officersskole. Hans eftermand i ægteskabet, ligeledes en læ rd mand, magister Johan Jakob Ulrich, maatte og- saa gaa i graven før deres m ere sejglivede fælles ægtemage, og det var hende, Bertel Madsen købte af i 1783. Og han lod ikke blot pakhuset bygge, men heller ikke beboelseshuset staar som efter den ombygning, han lod foretage i 1789. Sine tre etager har det dog fra den lejlighed. Før havde det staaet med kun to over den grundmurede kæ lder, pakkælderen, og alene facaden ud imod Strandgade havde væ ret grundmuret. Nu blev ogsaa gaardsiden m u ret op, og indvendig blev der pyn tet paa forskellig vis efter datidens smag og stil, navnlig paa førstesalen, hvor væggene enten var beklædt med træpaneler eller betrukket med malede læ rredstapeter, indfattet i forgyldte lister. Dengang havde huset en kvist ud imod til gaden og ovenpaa den en altan. Den fo r­ svandt, da Jakob Holm til sin tid a tte r ændrede ejendommen. Det mest iøjne­ faldende resultat af hans ombygning var ellers, at der blev bygget en sidefløj til forhuset, der hvor før stalden havde væ ret, en sidefløj, der ganske vist i ne- derste etage var ind re tte t med vognporte, men opad til beboelse. Husets dø tre boede paa mezzaninen, sønnerne paa kvisten. Holms store familie kunne nok bruge en del plads. Man ser de mange medlemmer samlet, velsagtens i den store seks fags sal i anden etage, paa det store in teriørb illede, der blev malet i 1834. Og nikker genkendende til guldtapeter og malede medailloner, som man husker fra for­ skellige vurderingsforretninger. Det er jo ikke nogen større kunstner, der har g jort billedet, den samme forøvrigt, som har malet de kendte p o rtræ tte r af Holm selv, ikke m indre ubehjælpsomme. Vidste man det ikke, ville man ikke drømme om, at de skulle forestille en mand af Jakob Holms, om man saa maa sige økonomiske format. Paa sin vis karakteriserede de maaske udmæ rket netop denne storhandelsmand, der sine rigdomme tiltrods aldrig blev nogen grand- seigneur. Den daglige husholdning i Strandgade 4 var saamænd omfattende

142