gamleskibegamlehuse

Der skulle aabenbart en del til at tage livsmodet fra denne patriark, der sad som en lille Vorherre i Strandgade. Han fordrede ubetinget respekt af baade hustruer og børn. »Elsket af dem i dette ords re tte forstand var han ikke, mellem ham og sønnerne var der m ere kølighed end varme«, er der sagt. Mere fjerntstaaende kunne efter hans død berømme ham for den hjæ lp­ somhed, der var kommet baade hans egne folk og det socialt betonede menig­ bedsarbejde til gode. Han blev begravet den 9. august 1845- fra Frelsers kirke, en pompøs ligbegængelse. Forrest gik skibstømmermænd med deres fane. Saa kom firmaets egne rebslagere og sejldugsvævere, og efter dem igen en mængde haandværksmestre, der havde haft forbindelse med Jakob Holm. Derpaa fulgte en procession af skibsførere, der havde ladet væve et splitflag af silke med insk rip tionen : Hædersmanden Jakob Holm. Og saa kom det hele store, meget store følge. Fabriks- og haandværksmestre bar kisten fra sørgehuset til h jørnet af Brogade, og siden skiftedes skibstømrere og rebslagere indtil k ir­ ken, hvor skibsførere bar den op i koret. Silkefanen blev ophængt ved Jakob Holms kiste, i gravkrypten under Fre­ deriks kirke. Et for almenheden nok saa synligt æresminde bar dog hans navn frem til vore dage: Holms huse. To p ræ ster talte ved hans baare, Grundtvig, hvem Holm havde stø tte t i hans modgangsdage og som jo en aarrække havde boet i hans eget hus. Og C. H.Visby, sognepræsten vedVo r Frelser, efter Søren Kierkegaards udsagn den bedste prædikant indenfor datidens danske kirke. Han skal ved Holms jordefæ rd have udfoldet sine fulde oratoriske evner. Men han kendes tillige som en socialt in teresseret mand, hvad ogsaa gælder kateketen ved Frederiks tyske k irke, Forentz Simonsen. Begge skal have tilskyndet Holm til at gøre noget effektivt for sine arbejdere. Saa lod han da Applebyes lange grundmurede reberbane ved Fangebrogade erstatte med boliger for godt og vel hundrede arbejderfamilier. Det var et lille privat Nyboder, han he r skabte, beboelser, der trods lejlighedernes ringe størrelse med deres beliggenhed ud mod voldens grønne skraaninger og med haver bagved betød et sto rt fremskridt i forhold til Christianshavns gamle for­ faldne rønner. Det var et karakteristisk bybillede, saa uløseligt forbundet med forestil­ lingen om ogsaa vore dages Christianshavn, at man daarligt nok forstaar, at det virkelig er forsvundet. Holms huse blev revet ned i sommeren 1957 for at gøre plads til sukkerfabrikkernes nye administrationsbygning, et glasskin­ nende funkispalads, et smukt og velproportioneret glashus, men saa væsens­ forskelligt fra de lave teglhængte længer som tænkes kan. Og som Holms huse vil ogsaa snart begrebet Holms plads være en saga b lo tt. Det blev fæstnet til den tidligere kompagniplads, ogsaa kaldet Madame Fabritius’ plads, som han 1824 købte af kommandørkaptajn Fabritius de Teng-

1 4 4