gamleskibegamlehuse

Fattig-Holm har her tegnet udsigten over havneløbet imod Christianshavns nye dampmølle, der var bygget i forlængelse a f den ene a f det gamle sukkerraffinaderis fø je . Til højre Holms plads og Tyske kirke.

Samme aar 1874 var Christianshavns dampmølle indgaaet i det nystiftede aktieselskab »De forenede Dampmøller«. Det førte til yderligere udvidelser og forbedringer. Silopakhuset fra 1879 indholdt 12 siloer, der hver kunne rumme cirka 2^00 centner — 12 g tons —sæd, eller hvad der svarede til møllens for­ malingsevne pr. døgn. Ved hjælp af en skibselevator kunne der udlosses cirka 700 centner pr. time direkte fra skibene ved bolværket. Det var udelukkende hvede og rug, der blev formalet og melet afsat dels i indlandet, dels til Skan­ dinavien og England. Arbejdsstyrken var paa mere end 100 mand, foruden mestre og funktionærer, 83 møllersvende, arbejdsfolk, kuske og andre. Aktieselskabet ejede foruden det store bygningskompleks paa Christians­ havn tillige en dampmølle med tilhørende bageri i Store Kongensgade. Men da denne mølle brændte i aaret 1880, blev grunden solgt og hele virksomheden forlagt til Christianshavn. Mølleriet her blev yderligere udvidet og forbedret, blandt andet installeredes der i 188^ en ny og større dampmaskine. I 1887 blev Christianshavns dampmølle ny indrettet »efter det ungarske system« og kom saaledes ikke blot i teknisk henseende paa højde med udlandets bedste møller, men fik ogsaa en større produktionskapacitet. Den var nu i stand til at formale større mængder korn end tidligere baade den og møllen inde i byen. Men det var kun en kort glansperiode, der var den danske mølleridrift be- skaaret. Netop fra sidst i 80erne begyndte det at gaa ned ad bakke med den. Toldrestriktionerne ødelagde eksporten til Sverige, og i England blev man konkurreret ud af Amerikanerne. Netop i de aaringer tog Staternes hvedepro­ duktion for alvor til, mens den danske kornavl paa grund af landbrugets om-

i S 3