gamleskibegamlehuse

Hvad grundkøb angik, koncen trerede man sig foreløbig om udvidelse af etablissementet i Overgaden. Virksomhedens rivende vækst nødvendiggjorde, at man i hurtig rækkefølge erhvervede en række ejendomme i nabolaget. Som rimeligt var, vendte man sig først imod naboejendommen imod syd, de tidligere Wodroffshuse, eller re tte re en del af denne gamle ejendom, nu delt i tre , af hvilke den ene tilhø rte laboratoriet, den anden Frederiks tyske kirke, mens en tred ie 18^2 blev solgt til B&B af Fr. Seehusen. Han var snedker som sine to forgængere, Daniel Borchsen fra 1791 og Hans Chr. Breul fra i 8 o £. Blot faa aar efter, henholdsvis 185^ og ^6, købte man de to genbo­ ejendomme hinsides Sofiegade, først h jørnestedet mod Kongensgade af vogn­ mand Kiimmels enke og derefter den røde barokgaard til Overgaden, siden 1846 ejet af en officer, oberst Ferdinand August v. Gosch. Firmaet vendte sig nu a tte r imod syd, hvor det lykkedes at erhverve to offentlige institu tioner tilhørende ejendomme. 18^9 fik man skøde paa Frede­ riks kirkes skolehus og i860 paa laboratoriets ejendom, matrikel n r. 172. Begge var som nævnt parceller af de gamle Wodroffshuse, udstykket 1791. Den sidste ejendom rummede i aarene før og efter 1800 en stivelsesfabrik og, inden den 1827 blev købt til laboratoriet, et sæbesyderi. Det var frygten for, at en ildløs i dette skulle true saavel laboratoriets kostbare beholdninger som hele Christianshavn, der fik staten til at købe ejendommen. Naar man siden gik med til at sælge, var det, fordi det i 1843 kun med nød og næppe var lyk­ kedes at hindre branden paa Holms plads at naa laboratoriet, og man, som det herefter skal fortælles, var beslu ttet paa at forlægge dettes virksomhed andet­ steds hen, til et m indre brandfarligt naboskab. Af samme grund kunne firmaet nogle aar senere, i 1863, købe pakhuset bag Frederikskirken, den sidste rest af saltværket. Det nordiske saltkompagnis pakhus blev det stadig kaldt. Det var forøvrigt overdraget Landetaten netop i 1843, men et par maaneder før den skæbnesvangre brand. Tidligere havde det været anvendt paa forskellig maade. Det var Burmeister selv, der købte pakhuset. Baumgarten, grundlæggeren, havde i 1861 trukke t sig ud af firmaet, og Wain indtraadte først i 1865-. Inden Baumgartens ud træden havde man dog erhvervet endnu en privat ejen­ dom i Overgaden, huset med matrikelnr. 168, der strakte sig bagud til Kongensgade og ejedes af fuldmægtig Jens J. Kaas. 1867-68 købtes endelig de to tilstødende ejendomme imod nord, matrikelnr. 103 mod Kongensgade og 167 imod Overgaden. Sidste sted havde den ene bødkermester fulgt den anden, i hvert fald siden 1782: Johan Gottlieb Kleinert, Lars Andersen Rosenqvist, Andreas Henrik Schouby, Andreas Hierck, Jørgen Nielsen, Hans P. Madsen, Ditlev Valentin Bryde. Det var den sidste, B &W købte af. Købet af denne ejendom medførte nogle smaagnidninger med naboen, gros­ serer Heering. Han var i det hele taget ikke glad for det nye naboskab. Og det

i ^ 8