gamleskibegamlehuse

rejse sagen, ja førte den op til herredagen, datidens hø jesteret, uden at have bedre held. Nikkel Kock blev sagen i det hele taget dyr nok, da han ikke havde kunnet styre sin hidsighed, men havde stukket sin modpart en paa kassen, og det i re tten paa slo ttet! Hvilket var en næppe billig fornøjelse! Men sandelig om ikke ogsaa Hans Knips eftermand, Hans Sørensen, maatte værge sine re ttig ­ heder for samme høje forum og nu pudsigt nok mod en mand, hvem man næppe skulle tiltro at ville processere, nemlig den første private ejer af hus og grund, Jonas Heinemark, der var blevet ejer af Jens Sparres gaard og grund. Det skal nu lades ham, at hans paastand gik ud paa, at Hans Sørensen havde tilranet sig et stø rre omraade, end de første ejere havde haft. Men det havde sin egen historie. Saadan set var paastanden ubestridelig. Men det kom sig af, at de første ejere ikke havde kunnet besidde pladsen i dens fulde tilmaalte bredde, »for­ medelst at den alfare vej den tid laa derpaa«. Som Hans Sørensen ogsaa v id t­ løftigt havde forklaret d e t : »at der Christianshavns store brou er bleven bygt og forbedret, er bleven efterladt at re tte og forvide den yderste og næst samme hus staaende stenkiste eller b roukar, hvorudover bemeldte gamle b roukar fø­ re r vejen i en bue ind paa husets tilhørende plads og alenmaal og ikke aleneste forh indrer, at en del af samme hans plads bliver beliggendes ubebygt, medens endogsaa vejen udi en morads uforfærdiget . . .« Men saa udbad han sig tilla­ delse —og fik den —til at re tte de tte sving mod paa egen regning at flytte vejen ud og anlægge den langs sin grund i ti alens bredde, »at det kan være en nø j­ agtig og noksom brugelig vej til gade, saa en vogn vel kan vige den anden«. At man nu ville betage ham frugterne af hans arbejde, fordi der ikke var 30 aars hævd paa grunden, det skulle bare mangle. Og det skete heller ikke, selvom re tten lod udmelde syns- og skønsmænd, der skulle sørge for, at han ikke fik mere, end der tilkom ham efter skødet. De tre ejendomme, som siden opstod paa arealet, den nu forsvundne Brogades n r. 1-3, optog da ogsaa netop et grund­ stykke med maal som nævnt i den ældste vurderingsforretning. Gaden, som han ud for sin egen plads skulle lade reparere og forfærdige med brokar og pæle, var jo en del af Brogade, dengang efter broen kaldt Lange- brogade og, da Torvegade fra Strandgade og udefter ikke eksisterede, liggende »imod stranden«, det vil altsaa sige ud imod Grønnegaards havn. Paa den tid , Hans Sørensens sag blev afgjort, i 16^3, stundede det ogsaa mod enden af den langsommelige rettergang om dette havneomraade. Køben­ havns magistrat vandt sin sag imod Christianshavns, men spørgsmaalet er, hvad hovedstaden opnaaede derved, ialfald med hensyn til Grønnegaards havn. Og det skyldtes den private aktivitet, der udfoldedes ved denne. Her var fra Christianshavns første dage et stø rre skibsbyggeri i drift, den nævnte mester Davids, nemlig skotten David Balfours. Kgl. skibsbygger var han

16