gamleskibegamlehuse

Det blev m ilitæ ret, som maatte vige pladsen. Ikke saa mærkeligt som man ren t umiddelbart skulle synes, for som nævnt havde man allerede i nogen tid været betænkt paa endelig at fjerne den krud ttønde, som laboratoriet i v irke­ ligheden var. Der havde været fire tons krud t i beholdning, foruden den fæ r­ dige ammunition, bomber, granater, patroner, da branden hin m idsommernat i 1843 raserede Holms plads, og brandmænd saavel som soldater havde maattet sætte størstedelen af deres kræ fter ind paa at hindre flammerne i at naa frem til det m ilitæ re omraade. Hvilket jo nok i nogen grad havde generet sluknings­ arbejdet paa selve den civile plads. Det understregede magistraten da ogsaa i den henvendelse, som snart efter branden blev re tte t til kongen med bøn om snarest at faa laboratoriet O flyttet til en mere isoleret plads. De m ilitæ re myndigheder havde nu selv haft samme tanke allerede en halv snes aar før, og det selvom der var blevet bygget en ny grundmuret værksteds­ bygning. Ved hærordningen 1828 var der forøvrigt blevet op re tte t en særlig laboratorieetat med afdelinger i København og Rendsborg. Til laboratoriet i hovedstaden var der kny ttet 3 1 fyrværkere, som de stadig blev kaldt, et navn, der nuomstunder snarest faar en til at tænke paa Tivoli og den slags. Og fremstillingen af »lystfyrværkeri« spillede skam stadig en stor rolle paa dati­ dens m ilitæ re laboratorium . I den »Haandbog for den danske Fyrværker«, som major Meyer, den tid fyrværkerkompagniets chef, skrev i 1821, stod der en masse om, hvordan man skulle lave sværmere, raketter, romanske lys, fontæner, stjerner, begkranse, fakler og andet festfyrværkeri. Og i 1840 ved den sidste kongekroning paa Frederiksborg slot opholdt laboratoriechefen med officerer og fyrværkere, samt et sto rt udkommanderet reservemandskab, sig i maanedsvis ved slo ttet for at forberede festfyrværkeriet, der kostede 3000 rigsbankdaler. Men der blev dengang ogsaa fremstillet rake tte r ej blot til lyst. Hærens raketkorps tjen te udelukkende krigsmæssige formaal. Som k rud te t selv kom ogsaa brugen af krigsraketter fra Østen. Englænderne havde læ rt kunsten i kolonikrigene i det 18. aarhundrede, og København havde under bombarde­ m en tet i 1807 i rigt maal læ rt de congreveske brandraketter at kende . . . So ein ding miissen w ir auch haben, var det danske m ilitærs naturlige reaktion. Raketkorpset var først kny ttet til Frederiksværk, og under det hø rte espingol- kompagniet. Og det var en dansk officer, Schumacher, der havde konstrueret det hurtigtskydende espingolskyts, orgelskytset, som man ogsaa kaldte det. Kuglerne sprøjtedes ud hu rtig t efter hinanden fra en række sidestillede løb, flere fra hvert af dem. Skyts af denne type kom i aktion under treaarskrigen for siden hen at gaa i glemmebogen. Man var maaske for en gangs skyld kommet forud for sin tid? Systemet var, som man vil forstaa, det samme som stalin­ orglernes under sidste verdenskrig.

1 6 0