gamleskibegamlehuse

plads til nye udvidelser, saa var det ikke tilstrækkeligt. Hensigten var nemlig at øge firmaets indsats navnlig paa skibsbyggeriets omraade. Man var i første omgang stem t for at købe Engelskmandens plads — med det gamle skibsbyggeri —og ved opfyldninger anlægge endnu fem beddinger, dette under forudsætning af at det hele omraade, inklusive »Holms huse«, kunne købes for ikke over en kvart m illion rigsdaler. Det endte im idlertid med, at man søgte andetsteds hen, vel ikke saa langt som til Tuborg havn, hvilket havde været drøftet. Man købte derimod et større areal af »Garderiget«, som det blev kaldt efter havnekaptajnen, af landdannelserne ved Revshaleøen, og her blev det nye skibsværft anlagt. De første fartø jer lob af stabelen i 1874. D ette foretagende havde som bekendt god fremgang. Ogsaa virksomheden paa Christianshavn var i fortsat trivsel, hvilket krævede nye udvidelser, m oder­ niseringer, ombygninger, nye og større værksteder og maskinhaller. Fabriks­ komplekset skød sig som en fast slu ttet falanks frem over grunden, naaede h jørnet, hvor kanalen knækker, rundede det og trængte videre frem over laboratoriepladsen henimod den lille grav, der skilte denne fra - skibsværftet nr. 48, som Jakob Holm havde kaldt det, den tidligere Jensens eller Tyske eller endelig ogsaa v. Ostens plads. Den lille kanal blev kastet til, da B&W i 1898 havde kobt dette gamle skibsværft, ikke for at udnytte det som saadant, nej, he r blev bygget nye fa­ brikslokaler, blandt andet et sto rt støberi. Nu blev der en længere pause, inden B&Ws ekspansionstrang satte sig nye spor paa disse kanter. Den varede, til man i 1928 erhvervede Holms plads og dermed den sidste rest af Grønnegaards havn, det i sin tid af Vestindisk- guineisk kompagni anlagte havnebassin. Med i handelen fulgte ogsaa Holms gamle hovedresidens, Strandgade 4, med et grundareal bagud mod W ilders- gade. Den store have, som havde hø rt til Lehn’ernes gaard, var længst for­ svundet og arealet lagt til naboejendommen. Her byggedes i 193^ den ny store administrationbygning, der ved en overbygget gang oppe over Wildersgade er sat i forbindelse med de ældre kontorbygninger ud mod Overgaden, mens det store pakhus ud imod Strandgade i 1946 blev aabnet som B&Ws museum. Ved købet af denne ejendom med tilhørende plads var B&W kommet i besiddelse af en af de mest traditionsrige ejendomme paa Christianshavn — Men ogsaa den m indre ejendom, som blev erhvervet to aar senere, altsaa i 1930, havde en forholdsvis gloriøs historie, omend af helt anden karakter. Det drejede sig om Frederiks kirkes tidligere præstegaard. Allerede med kobet i 1928 var B & W saadan set naaet tilbage til udgangspunktet, eftersom Strandgade 4 med tilhørende Wildersgade laa vis-å-vis selskabets allerældste grundejendomme. Og derved var tillige Christianskirken blevet helt indkapslet af disse. Ja, Frederikskirken har skiftet baade navn og nationalitet, selvom den,

164