gamleskibegamlehuse

mest ugudelige avancerede til ju riste r og endte som m inistre«, som Vilhelm Bergsøe har sagt. o o Hall var dog udgaaet fra skolen, mens den sad til leje paa Det Schimmel- mannske sukkerhus, Torvegade 4. Bergsøe kom først i den 1846, da den var flyttet til Wildersgade eller Kongensgade, Lille Kongensgade, for at være helt nøjagtig, den gang »rent ud sagt en fattiggade«. Smaa elendige huse med træ ­ trapper ud paa fortovet husede elendige børn, der snagede i de bundløse rendesten og lagde dyndet op i sorte, stinkende k lattte r. Men man tænk te jo ikke saa hygiejnisk i de dage. Bergsøe fo rtæ ller i denne forbindelse vandre- sagnet om præsten, der kom forbi og beundrede børnenes virke. Der havde de bygget en hel by med huse og gader, ja en kirke, men hvorfor ingen præst? »Nej . . . ham var der ikke skidt nok til!« »løvrigt udmærkede gaden sig med adskillige antikvariske m indesmærker, en brolægning fra Christian den Fjerdes tid, gadelygter fra Christian den Femtes 02 et kgl. artillerilaboratorium , særlig berøm t derved, at det kun én gang var sprunget i luften. Hist og her brødes bygningsrækken af smaa, idylliske baggaardshaver med re t anselige træ e r, der kiggede ud over fugtig­ grønne mure . . . Men hvad der gav gaden glans og relief, hvad der knejsede som et palads over fattigmænds hy tter, var Borgerdydskolen, en graa fireetages bygning . . .« Ja, Krarup havde bygget den gamle præstegaard helt om, inden han over­ flyttede skolen. Han havde formelig maattet kæmpe med direktionen for at faa lov til det, fra modpartens side en kamp imod vindmøller, eftersom selve skolen ikke havde større m idler, og Krarup sad inde med bevilling til eventuelt selv at op rette en ny. Saa han kunne altsaa b lo t have taget sit gode tøj og være gaaet. Men det blev altsaa til, at han til sidst fik sin vilje. Borgerdydskolen, oprindelig en aflægger af den københavnske do ., trivedes i Wildersgade, først under Krarups, dernæst under andre dygtige skolemænds, Hammerichs og Johannes Helms’ ledelse, indtil den 1893 a tte r rykkede over broerne —til en nybygning i Vestervoldkvarteret. I Wildersgade flyttede et andet undervis­ ningsinstitut ind, Den Classenske Legatskole. Halvhundrede aar før havde man forhørt sig, om den kunne faa plads paa laboratorieskolen, og faaet bekræ f­ tende svar. Jo, der var lokaler til baade skolen selv, en læ rer og en lærerinde! Det var dengang. Det var, da legatskolen i 1930 skulle flyttes, ligeledes til Vestervoldkvarteret, at B &W købte bygningen i Wildersgade. Christianskirken kunne ikke købes, ejheller kirkegaarden, selvom den i lighed med andre kirkegaarde indenfor voldene forlængst var nedlagt som saadan, allerede i 185-3. Men ellers var B &W nu i besiddelse af hele det om- raade, som i længst fremfarne tider havde været Grønnegaards havn — lige med undtagelse af stykket hen til Knippelsbro.

1 6 8