gamleskibegamlehuse

spaden en halv alen i jo rden . Men nu skulle der graves dybere, mange m eter ned, ikke blot for at støbe en sikker grund for det mangeetages kontorhus. Under dette skal der indrettes underjordisk parkering for e t større antal biler. Det havde unægtelig væ ret m ere bekvemt, om man kunne have opfyldt bassinet paa Holms plads med de opgravede jordmasser. B &Ws nye administrationsbygning kommer til at ligge mellem Torvegade og Knippelsbrogade. Grunden paa den anden side denne vil blive optaget af en værkstedsbygning, side om side med de maskinhaller, der allerede er bygget paa Holms plads, tildels hvor det nu opfyldte havnebassin, den sidste rest af Grønnegaards havn, laa indtil i9££ . Der e r im id lertid ogsaa p ro jek tere t opfø­ relse af en ny stor prøvehal, saa stor at højden svarer til de to trediedele af Rundetaarns højde og længden til m ere end halvtredie gange denne. Disse dimensioner tillader opstilling og prøvekørsel af tre af selv de største diesel­ m o to rer paa een gang. Det er paa v. Ostens plads, at denne kæmpehal skal bygges, paa den gamle værftsplads, hvor der blev søsat, kølhalet og kalfatret skibe i henved halvandet hundrede aar, fra anlæggelsen m id t i det 18. aarhundrede og ned imod begyn­ delsen af det tyvende, dengang B &W erhvervede grunden. Og paa den tilstø ­ dende Holms plads, med de andre nye maskinhaller, hvor de enkelte dele af dieselmotorerne og fremfor alt af de store skibsmotorer bliver til, rakte værftstraditionerne endnu længere tilbage i tiden, til Fjerde Christians og David Balfours dage for mere end 300 aar siden. Man kan maaske sige, at det er paa Refshaleøen, Burmeister & Wain hævder de egentlige skibsbygnings­ trad itioner, det er dér selve skibene bliver til. Men hvad var de i vore dage uden dieselmotorerne fra Christianshavn? De ville spærre øjnene op, den lange række værftsejere og skibsbyggere, der har v irket ved den nu omsider he lt forsvundne Grønnegaards havn igennem de sidste tre aarhundreder, det ville undre dem, hvis de kunne se, hvordan deres foretagsomhed formede sig nuomstunder, ja, undre sig ville selv de to, der ind­ ledte den m ere moderne maskinteknikkens epoke her paa stedet, og hvis navne er fæstnet til den nu over verdenshavene kendte storbedrift, Burmeister &Wain. Men baade de og deres forgængere ville sikkert kunne værdsætte, at paa dette sted har tiden ikke staaet stille. Hvad de lagde grunden til eller førte videre, er i fuld og levende aktivitet ogsaa i vore dage.