gamleskibegamlehuse

Det forste maalebrev paa den grund, der nu optages a f Strandgade 6 og delvis 4, blev skrevet 1624 paa hollandsk a f kongens ingeniør Abraham de la Hayefor den skotsk-

i: -. /O.

&& C~7~a^ ^ y

{ja.tL&wn. 0 5 j ^ n ^ G 4 « ™ 4«-k

■nur?;

y ^W —

e n y 6 f a f ,

/ C

~

d ^ ^ r ^ f -

v a < r / - r v u r > o

STvw

fø d te kgl. skibsbygger, mester David Balfour.

-^ tv 4 - j * . < £ . u / e y u

/ ^ x < v 4 « * m ( # h y p # ^yyvn

forefunden og begreben er«. Det var en af de storgrunde, Christianshavn først blev udloddet i, tidligere besiddet af kongens ingeniør, Johan Sem, der havde haft anlægget af den nye bys volde og gader i entreprise og bygget sit eget hus her. Men Balfour brugte ogsaa nabogrunden mod syd, som han havde købt af sin svigerfader, Johan de W illom . Det blev im id lertid først hans enke, der i 1634 lod grunden opmaale og fik lovformelig adkomst paa den. Tilsammen dækkede de to grunde nuværende Strandgade 4 -6 , Wildersgade 7 -11 . Balfour tiltog sig raadighed over mere end dem, for han lagde beslag paa den del af Strandgade, der efter »afridsen« over Christianshavn skulle løbe m el­ lem hans grund og hans fortov. Det kunne saadan set endnu være lige meget, da grundene paa den anden side hans, over imod volden, hverken var fyldt op eller bebygget, men naturligvis henviste Københavns magistrat ogsaa til dette over­ greb, da den første gang rejste sagen om Grønnegaards havn, i 1632, endnu i mester Davids levende live. Det første nævn, der skulle dømme i sagen, fire adelige h e rre r med kansleren Christian Friis i spidsen, blev dog ikke nedsat før efter hans død, i 1635-. Og deres kendelse gik tilsyneladende København imod: enhver by skulle nyde sine fortover ud til m id ts trøm ! Men - hvad angik specielt Grønnegaards havn, saa skulle eventuelle afgif­ te r af de i denne oplagte fartø jer tilkomme København, dog »Christianshavns fortov og paaløb undtaget«. Da det ogsaa var om udstrækningen af disse begre-

22