gamleskibegamlehuse

hjørnegrunden Torvegade-Strandgade. At der ikke her, som udfor de fleste andre Strandgadegaarde, var anlagt nogen havn, gjorde vel, at de offentlige myndig­ heder mente at kunne skalte og valte efter behag. Man havde saaledes ogsaa i 1657 til hensigt i dette nabolag at placere Christianshavns ny k irke, den, der skulle afløse den første m idlertidige, som allerede var meget brøstfældig. »Men for k ri­ gens besværlighed, som da indfaldt, kunne man dermed ikke komme videre«. I svenskekrigens tid, da Carl Gustav belejrede hovedstaden, glem te man de indbyrdes stridigheder. Voldene rund t, paa Sjællandssiden som paa Amager­ land, stod som en ubrydelig ring hele borgerskabet i det daværende Storkøben­ havn. Og i stormnatten 1659 slog man fjenden tilbage, fra Københavns volde saavel som fra Christianshavns. Svenskerne havde væ ret saa forsynlige at tage ligskjorterne paa, inden de stormede, bemærkede Christianshavns kommandant med barsk humor i sin rapport. Efter freden 1660 fulgte saa statsomvæltningen, Frederik Ills kup, ved hvil­ ket han tilrev sig arve og enevoldsmagten, det absolutte herredømm e over det danske rige. Blandt hans trofaste s tø tte r var Københavns magistrat, mens den paa Christianshavn havde stillet sig m ere vankelmodigt. Det kom til at svide til medlemmerne, borgmesteren Hans Sørensen, ovenfor om talt som ejer af grun­ den yderst mod Amagerbro, og raadmanden Hans Johansen. Navnlig den først­ nævnte gik det haardt ud over. Han maatte købe sig fri af Blaataarn ved at op­ give en fordring paa kronen paa adskillige tusinde rigsdaler. Alligevel lykkedes det ham at opretholde besiddelsen af sin ejendom ved broen , ogsaa efter faldet. Han var nu langtfra af samme format, økonomisk set i alle tilfælde ikke, som en af sine forgængere, Jakob Madsen, storkøbmanden, storrederen og sto r­ en treprenøren . Maaske havde han tjen t sine første penge i sidstnævnte egen­ skab, han var bygmester for stø rre dele af Nyboder, men siden havde han mange skibe i søen, og han efterlod blandt andet sine arvinger selveste Børsen, pantsat ham af kongen for halvtredsindstyve tusinde rigsdaler. Og dertil kom hans grundejendomme paa Christianshavn, de to gaarde i Strandgade, han havde overtaget efter m ester David Balfour, selvfølgelig sammen med den tilliggende del af Grønnegaards havn. Og som forgængeren udstrakte Jakob Madsen sin raadighed over m ere, end der strengt taget tilkom ham, han lod fylde op paa de tilstødende, øde og ubebygte grunde, helt over imod volden, ja, var ved at tiltage sig re tten over denne ogsaa, lader det til, eftersom man kaldte den ba­ stion, som her laa ud imod strømmen for — Jakob Madsens skanse! Til denne »runddel« fik proviantskriveren Hans Hansen lov at flytte en vejrmølle, som stod paa den anden side havnen, bag Tøjhuset, efter hans eget tilbud imod gratis at male kongens korn i de følgende tre aar. Det var i 16^7, efter Jakob Madsens død. Han var 16^3 blevet stedt til hvile, ikke i Christians­ havns brøstfældige kirke - det var ikke fint nok - men i Holmens. Selv havde

28