gamleskibegamlehuse

skab, stykker (□ : kanoner), runde og knippekugler, k rud t og andet krigsgevær«, og havde krydset i Kattegat og Storebæ lt for at hindre fjendtlige skibe i at løbe gennem det sidste farvand. Alt havde han selv bekostet og ud redet, provianten saavel som lønninger til baade officerer og mandskab, næsten 4000 rigsdaler var det løbet op til for de syv uger, den lille flaade havde væ ret i søen. Men —selvom det var Korfits Ulfeldt selv, der havde sendt ham ud paa tog tet, saa hk han alligevel ikke sin fulde betaling. Det var jo ikke lykkedes ham at faa fat i fjenden. »3000 rigsdaler skal hannem af Kgl. Majestæt og Kronen blive betalt, naar Gud vil, at riget kommer udi en fredelig tilstand, og freden bliver stabiliseret«. Han maatte vente nok saa længe endda, og hans enke efter ham. Paa de penge og adskillige flere end dem, tilgodehavender opstaaet igennem en længere aarrække. Jakob Madsen havde leveret mangehaande til Kronen i aarenes l ø b : hvidt og forgyldt papir, voks, lak, pergament, hampegarn, kabelgarn, vin, beg, tjæ re, kalk, mursten, tagsten, egetømmer, planker, fyrretømm er, og dertil udført adskillige bygningsarbejder i kongens tjeneste. Blandt andet havde han ogsaa været med, da man byggede paa den store runde kirke ved Nyboder, den som aldrig blev færdig. Hvad han saadan set ikke havde noget ansvar for. O O o Det løb op altsammen. Blot af papir var der i aarene 1639-43 leveret for 6730 rigsdaler, hvoraf han havde faaet betalt de 100 —eet hundrede rigsdaler! Ogsaa den tids centraladm inistration brug te meget papir og mange forskellige slags. Fint papir, beskaaret papir, m iddelpapir, forgyldt papir, graat papir og pergament havde man i kancelliet faaet mange, mange bøger og ris af, og dertil kom voks og lak og blækpulver i pundevis, i et tilfælde 30 skaalpund af det sidste paa een gang! Det var dog især hans tømmerleverancer til statslagrene, der løb op i penge, store penge! Over 1/ 4 m illion blev det til i aarene 1638-po, alene hvad han havde leveret til »tømmerhaven«, i et enkelt aar for 63.449 rigsdaler. Og dertil kom, hvad der var modtaget paa materialgaarden, paa provianthuset og paa tøjhuset. Kronens debetkonto hos Jakob Madsen voksede aar efter aar. Noget var der efterhaanden blevet betalt, men langtfra alt. I de nævnte aar havde han haft statsleverancer paa rund t regnet 400.000 rigsdaler, og tiltrods for at han hk penge anvist baade he r og der, forskrivninger paa kronens tilgodehavender baade i og udenfor hovedstaden, hos to lderen i København saavel som paa to ld ­ boden i Helsingør, hos lensmændene paa saa fjerne slotte som Aalborghus og Koldinghus, var hans tilgodehavende aar efter andet steget, saa at det i 16^0 udgjorde 212.861 rigsdaler og i 8 x / 2 skilling! Ved nogle kontante udbetalinger, men især ved udlæg af jordegods, kom det saa ned paa godt og vel 160.000. Men endnu i 1669 m ente enken og de øvrige arvinger at have henved 120.000 rigs­ daler til gode. Man troede ikke rigtigt paa det i ren tekamm eret og ved nøje at afregningerne lykkedes det —navnlig pa grund af manglende bevislig­ heder, vistnok i almindelighed formelle fejl —at reducere kravet til 80.000!

30