gamleskibegamlehuse

muligt for Ruyter at skaffe sig omkring 3000 søfolk til sin flaade, altsaa som Trellund videre skrev, et bevis paa, dass dieser Farth einem Konigreich oder Staett profitabell und niitzlich ware. Dengang Trellund frem førte de tte , var han allerede en velanskreven mand ved hove i den danske residensstad, fuldt be re ttige t til at øve sit erhverv i de nordlige have. Anderledes i det nævnte aar £9, ja, i det hele under svenskekrigene, da han ganske vist havde gavnet den danske konges undersaatter paa Island ved at skaffe dem haardt tiltræng te forsyninger, men derved ogsaa havde optraadt illegalt, forsaavidt som handelen paa Island var monopoliseret. Og det var ovenikøbet ikke som dansk, men som hollandsk købmand, hjemmehørende i Amsterdam, at han havde ladet en halv snes far­ tø je r gaa til Island. Af fødsel var Jonas Trellund ellers dansk nok, raadmandssøn fra Ribe. Ikke blot mellem Holland og den danske hovedstad var der dengang livligt samkvem - heraf jo ogsaa det hollandske præg paa Christianshavn - men tillige mellem Generalstaterne, som man dengang kaldte Nederlandene, og de vest­ jyske købstæder som Ringkøbing og Ribe var der stadig handelsforbindelse, dette navnlig takket være øksenhandelen. De jyske fedestude blev i stor om ­ fang eksporteret fra netop disse kanter. Jonas Trellund var en af dem, der drev denne trafik, men kun een af mange danske. Der skal paa et givet tidspunkt have været 2-3000 i Amsterdam alene. Af dem var de fleste selvfølgelig menige handelsbetjente og søfolk og kun enkelte af Trellunds format. Endnu en ung mand, b lo t 24 aar gammel, havde han saa godt et omdømme i Amsterdam, at han ved ægteskab med Sara Giessenbier blev besvogret med den meget frem trædende og velhavende familie Pelt og herved fik den bedste økonomiske basis for sin foretagsomhed. Fem aar efter brylluppet havde svi­ gerfamilien stukket over 100.000 gylden i hans forskellige foretagender, de ri­ blandt 38.000 i hans fart paa Island. Hidtil havde han ellers mest drevet handel paa sit fødeland, som dog ogsaa paa Sydeuropa og Barbariet, det vil sige N o rd ­ afrika. Men det var islandsfærderne, der førte ham frem til at blive Jakob Madsens efterfølger paa Christianshavn. Ved Generalstaternes diplomatiske formidling lykkedes det ham um iddel­ bart efter fredsslutningen i 1660 at opnaa koncession paa hvalfangst og fiskeri under Island, og det tiltrods for Det islandske kompagnis monopol. Allerede det følgende aar maatte han værge sig mod angreb i den anledning, klager fra saavel hovedstadens skipperlav som magistraten og den nye borgerrepræsen ta­ tion. Vist jamrede man over, at tabet af de skaanske landsdele havde svækket den københavnske søfart, men Trellund var alligevel den, der havde re tte t de værste bagholdsangreb imod baade staden og kongen, ja, g jo rt stø rre skade end den argeste fjende. Rent bo rtse t fra at han kun havde opnaaet sine begunstigelser

34