gamleskibegamlehuse

laa udenfor kongeriget - og sendte derfra skriftlig godkendelse af børnenes handlemaade, ligesom han gav Moth fuldmagt til at op træde paa sine vegne. Det lykkedes virkelig at faa reduce ret det kgl. krav med nogle ioo rigsda­ ler. Trellund havde nemlig givet i hvert fald noget i by tte for de 20.000 m u r­ sten, han i sin tid havde faaet til opførelsen af de to strandgadeejendomme, og det kunne bevises, at der var flere leverancer, han ikke havde faaet nogen be ­ taling for overhovedet, leverancer af vadmelsstrømper, lindetræ er eller hvad det nu ellers var. Alligevel havde staten fremdeles penge til gode hos ham. Tuxen mente naturligt at have vundet sagen, da han med en højesteretsdom i haanden kunne kræve o tte mænd udmeldt til vurdering af Trellunds ejen­ domme. Han havde im idlertid taget storligen fejl. Døre og vinduer var lukket snært til, da de den 17. ok tober 1673 kom til stedet, og det eneste aabne vindue blev straks smækket i af en »kvindesperson«. Og først efter at man nogen tid havde bu ld ret og banket paa døren, blev det lukket op igen. Gennem det maatte man saa føre forhandlingerne med Magnus Culmann, den kongelige no tar i hovedstaden. Det var nok under paavirkning af hollandske retssædvaner, at denne em­ bedsmand optraadte. Han havde siddet og ventet inde i huset et par timers tid, inden han kom i funktion, paa den maade nemlig, at Moth og Pelt stod bagved ham og hviskede til ham, dels hvad han skulle spørge Tuxen og byfogden og deres følge om, dels hvad svar han skulle give paa deres spørgsmaal, ja, i det hele, hvad han skulle sige til d em ! Og det gik i hovedsagen ud paa, at der trods højesteretsdommen a tte r var taget stævning i sagen - videre kom man ikke. Byfogden og de o tte mænd maatte gaa bo rt med delvis u fo rre tte t sag. Saa maatte man tu ren igennem én gang til. Tonen i den kgl. stævning til hø jesteret var denne gang let irrite re t. Den var jo da ogsaa udformet efter Tuxens klagende ansøgning. Og dommen var klar nok. Men saa var der a tte r gaaet en rum tid. Først i november 1674 blev Trellunds ejendomme endelig vurderet. I alt deres forfald blev de sat til 7 yoo rigsdaler. I alt deres forfald? Ja, godt saa der efterhaanden ikke ud, hverken indendørs eller udendørs. Og Tuxen var ved at miste modet. Men saa prøvede han paa, om det dog ikke kunne lykkes ham at faa Moth til at erstatte de tab, Kgl. majestæt og han selv havde lidt, ved at sagen saaledes var blevet trukke t i langdrag. Denne gang var det for ho fretten , de kgl. betjentes værneting, at sagen blev indstæv­ net, og parterne fremlagde deres skriftlige indlæg. Moths fylder henved en snes foliosider i retsbogen. Ogsaa Tuxens var vidtløftigt, og han kunne ikke tilbage­ holde at udtale sin undren over, at Moth som »en kongetjener og en med ed forbunden undersaat skulle tu rde understaa sig at disputere hans egen he rre og konge dennes re t og interesse«. Hofretten døm te virkelig Moth til at betale nogle af skatterne —men siden frikendte hø jesteret ham ogsaa i saa henseende.

44