gamleskibegamlehuse

børn« vides ikke, hvis det da ikke var den ældste af dø trene, »det vanføre m en­ neske ved navn Cathrine Margrethe«, som en menneskealder senere var ind­ logeret et sted i Lavendelstræde og fik fattighjælp. Men faderen, Jonas Trel- lund selv? Han endte sine dage som klog mand! Nede i hertugdømmerne, ikke i Flensborg, hvor han opholdt sig under processen, men i Frederiksstad, som han var flyttet tilbage til, efter at myndighederne havde g jo rt ham helvede hed t i Husum. Heller ikke dengang saa man b lid t paa kvaksalvere og den slags. Det var sandelig ikke, fordi han ikke havde haft søgning i Husum, ingen­ lu n d e ! Hans kure lykkedes, og han blev søgt af alle slags syge, blinde, døve, lamme, og han helbred te dem alene ved bøn uden at bruge medicin. Hans ry voksede, stadigt strømmede der syge mennesker til ham, ja, gaden udenfor herberget, hvor han boede, var næsten spæ rret af de mange kø retø jer. Men da han som Jesus selv helbred te en afsindig, belagt med lænker, blev han be­ skyldt for at øve trolddomskraft, og det blev forbud t at søge ham. Saa var det han fortrak til Frederiksstad, hvor han før havde boet, og her døde han kun en maanedstid senere, den jyske borgmestersøn, der havde drøm t om at beherske de syv have og virkelig været paa vej til det.